Avatar

Letbanen efterlader passagerer i myldretiden (Generelt)

af Schienenwolf, søndag 16. september, 2018, 11:08 (3 dage siden) @ andersj

Under en måned efter at Odderbanen genåbnede som letbane er der kapacitetsproblemer i myldretiden. Det gælder især når togene rammer Aarhus H, for så er der ikke mere plads til nye rejsende mod Universitetet og Skejby, selvom der køres med de store Tango sporvognstog.

https://stiften.dk/aarhus/Letbanetog-er-propfulde-Flere-maa-efterlades-paa-perronen/art...

En løsning for den indre strækning er nem i form af en ekstra afgang umiddelbart før eller efter den fra Odder. Det er muligt at koble 2 Tango sammen, men perronerne fra Nørreport til Lisbjergskolen er kun ca. 40 meter lange, hvor perronerne på Odder- og Grenåbanen er ca. 80 meter lange.
Jeg ved dog ikke hvordan koblingen foregår, for der er så vidt jeg kan se ikke automatkoblinger på Tango. Hvis man skal smide et sæt eller koble på Aarhus H, så skal det jo gå relativt hurtigt.

Der er også mulighed for at udvide Variobahn med 2 led, ligesom man har gjort i Bergen. Men det er en tidskrævende løsning, da de nye led først skal produceres, vognene ombygges i Aarhus også skal de have en ny godkendelse

Der er da masser af busafgange i den centralkøbenhavnske myldretid, hvor der ikke er plads til flere passagerer, der så må vente, til der kommer en med plads. Det er vilkårerne i den kollektive trafik, og privatbilisterne oplever også forsinkelser. Man er vist lidt forvænte i Århus.

--
Hilsen
S


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen