Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godsbanegården mm (Generelt)

af Steff, 4/3 2012, 00:30 (4438 dage siden) @ re20000

Go´aften Nold!

Forkortelserne for centralværkstederne i København og Aarhus som hhv. Cvk og Cva eller CvK og CvA er jeg personligt faktisk i tvivl om. Ser man i "civile" litteraturhenvisninger står de omtalt sådan. Men når jeg ser efter i diverse interne DSB skrivelser, står værkstederne omtalt som Centralværkstedet København og Centralværkstedet Aarhus og der er ikke anvendt forkortelserne cvk/cva med eller uden store bogstaver. Derimod er der tit anført Vk Kh eller Vk Ar, altså forkortelserne for værksted =vk og så efterfulgt af DSB telegrafforkortelsen på stationen/byen, København=Kh og Aarhus=Ar. Yderligere er omtalt Vk Ng for værkstedet i Nyborg.
At alle så ved og sikkert også anvender betegnelserne Cvk/CvK eller Cva/CvA uden at det skaber misforståelser - hvad der jo er det vigtigste - gør vel anvendelsen af disse OK, men det behøver jo ikke at gøre det korrekt, sådan officielt DSB´sk, vel?
Jeg ved ikke om der i DSB ordresamlinger (Thomas!!) står noget eller om nogen (EVP, Niels, Georg m. fl.) har "forkortelsesbogen" fra jernbaneskolens undervisning udi jernbanegeografien presant?

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak