Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

LNJ - omløb i Jægersborg (Generelt)

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 3/5 2012, 20:57 (4414 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Se, nu bliver det jo spændende.

Først til Erik V.P.:

Jeg vil ikke undlade at påpege, at der er tre store, stærke (og seje?) jyder i gang på dit billede fra Ålborg :-)

I Jægersborg påhvilede anstrengelserne åbenbart en enkelt ungersvend.

Det kunne jo hænge sammen med stigning og fald, som det har været nævnt tidligere i tråden. Et fald i den rigtige retning må have hjulpet betydeligt.

Og så til Thomas’ billeder:

Jeg iler med at påpege, at DSB-forbindelsen i de dage, jeg snakker om, krydsede sporet nærmest S-banen i et almindeligt sporkryds og førte ind i sporet nærmest boligblokkene. Sporet langs S-banen var det primære perronspor, og det har man tydeligvis ikke ønsket belemret af vogne til og fra DSB.

Derfor tvivler jeg umiddelbart på, at DSB-forbindelsen blev brugt som udtræk, men det vil Johns billeder jo kunne kaste lys over.

Til gengæld ser det på Thomas’ billeder ud som om, der er et højdepunkt lige før indgangssporskiftet. Det har selvfølgelig lettet skubberiet, men jeg synes også, det ser lidt småfarligt ud. Der skulle vist ikke fumles ret meget, før Sp’en på egen hånd begav sig i retning af remiserne ved Firskovvej.

Men nu vil jeg selv en af dagene begive mig forbi stedet og få en førstehånds fornemmelse af, hvad der går op og ned, og hvor det gør det. Billeder kan jo snyde betragteren.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik

Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.

Læs mere
Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak