Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Flugt per jernbane, mellem DDR og vest (Generelt)

af Per Sørensen, 31/8 2012, 22:18 (4258 dage siden) @ Lars Kongshøj

Hej Lars,
et interessant emne!

Omkring 1970 (jeg mener også det burde ligge i "Historisk") var jeg med min klasse fra Matematisk på Akademisk Studenter Kursus på studietur til Berlin. Vi tog naturligvis med tog og Gedser - Warnemünde.
Berlin var, som i dag, en yderst spændende by.

Hukommelsen er ikke helt klar, men vi er på vej derned.
Vi holder på Berlin Ostbahnhof i DDR og skal til at fortsætte mod Berlin Zoo i West, som vi skulle bo i nærheden af.
Alle hænger i vinduerene som man skal; det er spændende; det er storpolitik det her! Det er som i "Spionen der kom ind fra Kulden".
Der er fyldt med Politi eller militær med maskinpistoler oppe på svalegangen under perronbuerne. På perronen er der yderligere unifomerede folk og det er sgu ikke jernbanepersonale allesammen.
Toget sætter igang og lidt efter kommer en person spænende op af perrontunnellen og løber efter det kørende tog.
Timningen er perfekt, for det kan lige nås og nogle af klassekammeraterne holdt døren åben og hjælper personen ind og alt ser godt ud.
Nu varer det ikke mange minutter før toget er i Vestberlin, men pludselig bremses der meget kraftigt. Det er slut!
Vi har ikke forladt perronen helt og ud på den kommer politiet med den stakkels person, der istedet for Vesten, kan se frem til en meget ubehagelig fremtid.
Klassekammeraterne der havde hjulpet, sveder en hel del, men der sker ikke mere.

Hold da op, hvor var det spændende...

Venligst

Ped


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak