Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

jernbanefilosofiske tanker 2, kulturhistorie mm

af Svend, 2/1 2011, 14:29 (4863 dage siden) @ Steff


ER det noget du ved eller er det - som det hidtil har været mange gange på denne side - bare en floskes der lige skal skydes af. Har du spurgt på museet og har de tilkendegivet at de IKKE er interesserede? For hvis det sidste er rigtigt, kan man jo ytre sin utilfredshed, ikke sandt?

Det er desværre de iagttagelser og erfaringer jeg selv har gjort mig - også ved samtaler med museets ledelse. Senest har man sagt nej tak til at bevare de sidste typiske dele af køreledningsanlægget på S-banen fra 1934. Der findes andre grumme eksempler, f eks at svingbukken (sikringsanlægget) fra Frederikssund, som ellers var sendt til Odense på en godsvogn i hel tilstand, senest blev set henkastet som gammelt jern i et hjørne af museets område (og ikke er set siden).

Jernbanemuseet har jo - ud over at være en del af weekendunderholdningen for knap så jernbaneinteresserede familier - også en opgave i at samle og bevare typiske genstande fra jernbanens historie. At bevare rullende materiel er en selvfølge, men jernbanen er altså meget andet end lokomotiver og vogne.

Men dermed ikke sagt at jeg har et horn i siden på Jernbanemuseet. Jeg er medlem af museumsklubben og er godt tilfreds med de fleste af de ting og udstillinger jeg ser i Odense. Men visse områder bliver altså - efter min opfattelse - behandlet noget stedmoderligt, ikke bare infrastrukturdelen men også det der viser det daglige liv på en station "anno dengang" f eks billetsalg, godsekspedition, sikkerhedstjeneste. Men måske man p.t.mangler ekspertisen på det område?

--
Svend


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak