Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ny station - Roskilde Vest (Jernbanen i dag)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 19/3 2013, 14:49 (4090 dage siden)

Sakset fra DSB´s Facebook side:

Roskilde får nyt trinbræt
I Store Bededagsferien anlægger Banedanmark et midlertidigt trinbræt ved navn Roskilde Vest. Trinbrættet kommer til at være ny endestation for tog østfra under ombygningen af Nordvestbanen.

I Roskilde Vest kommer der til at være busvendeplads, 400 parkeringspladser og en pavillon, hvor Klaasje & Henry, der har hjemme på Lejre Station, åbner en filial.

Det synes trafikchef Stig Friisbæk er en optimal løsning.

”Et midlertidigt trinbræt løser mange af de udfordringer, vi havde i Lejre sidste år. Vi generer ikke naboerne med den megen buskørsel, vi kommer til at have mere end tre gange så mange parkeringspladser, og så kan kunderne, der ankommer til Roskilde Vest i bus, sætte sig over i et tomt tog, så de behøver ikke bekymre sig om antallet af siddepladser,” forklarer han.

Ombygningen af Nordvestbanen kommer i år til at vare to uger mere end oprindeligt planlagt, men det er givet godt ud, forklarer Stig Friisbæk.

”Vi har aftalt med Banedanmark, at de får to uger mere til ballastrensning, og det betyder, at vi allerede i 2014 kan ibrugtage dobbeltsporet på delstrækningen mellem Roskilde og Hvalsø,” og det er meget værd for kunderne og os,” siger han.
Hvalsø er Nordvestbanens 2. største station med 1.297 daglige påstigninger.

For langt de fleste kunder kommer rejsetiden under sporombygningen til at være 10-20 minutter længere end normalt.

”Vi indsætter shuttlebusser, der kører ad motorvejen mellem Holbæk og Roskilde Vest, så det, der tager tid, er skiftene mellem tog til bus,” forklarer Stig Friisbæk.

Sporombygningen på Nordvestbanen i år er den 2. af i alt fire etaper. Når arbejdet er slut, har Banedanmark anlagt 2. hovedspor på strækningen mellem Lejre og Vipperød, så der er dobbeltspor på hele strækningen mellem Roskilde og Holbæk.

Under spærringen benytter DSB otte MR-tog på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg.

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak