Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ny station - Roskilde Vest (Jernbanen i dag)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 25/4 2013, 13:08 (4042 dage siden) @ Tommy Nilsson

Sakset fra DSB´s Facebookside:

"DSB anlægger midlertidig station vest for Roskilde
Under sommerens sporarbejde kører der ingen tog mellem Roskilde og Holbæk. I stedet kører togene mellem Østerport og den midlertidige station, Roskilde Vest. Stationen bliver anlagt i Store Bededagsferien, så den er klar til den 18. maj, hvor sporarbejdet går i gang.

Stationen, der får egen busterminal og over 400 gratis parkeringspladser, kommer også til at rumme en kaffebar, chaufførstue og toiletter. DSB anlægger den midlertidige station for at undgå det trafikkaos, der uvægerligt ville opstå, hvis det store antal busser skulle køre til og fra stationen inde i Roskilde centrum, forklarer specialkonsulent Poul Dreyer, DSB, der er projektleder på byggeriet.

Under sporarbejdet sidste sommer kneb det desuden med at skaffe tilstrækkelig mange parkeringspladser i Lejre.

”Vi forventede at omkring 100 bilister ville køre til Lejre i bil og tage toget resten af vejen, men der kom op til 170 og havde vi kunnet skaffe endnu flere pladser, ville disse sandsynligvis også have være brugt,” siger Poul Dreyer.

Kunderne, der ankommer til Roskilde Vest med togbus eller i egen bil, kan enten vælge at sætte sig direkte over i toget eller fra mandag til fredag lægge vejen forbi stationens kaffebar og få sig en kop kaffe på DSB’s regning.

DSB har nemlig indgået en aftale med forpagterne af caféen på Lejre Station, Klaasje & Henry, der under sommerens sporarbejde rykker ud til Roskilde Vest.

”Da Lejre Station er lukket under sporarbejdet, ville caféen ikke få nogen omsætning. Og vi er derfor glade for at kunne hjælpe caféen gennem en vanskelig tid og samtidig give pendlerne en lille kompensation for de forlængede rejsetider under sporarbejdet,” siger Poul Dreyer.

”Vi anlægger først og fremmest Roskilde Vest for at kunne give vores kunder en pålidelig rejse. Vores erfaring er, at det vigtigste for kunderne er, at de kan stole på, hvornår de kommer frem - også selv om deres rejsetid midlertidigt bliver lidt længere – for de fleste omkring et kvarter,” afslutter Poul Dreyer.

Fakta
I perioden 18. maj – 1. september lukker Banedanmark for trafikken mellem Roskilde og Holbæk for at udføre sporarbejde og anlægge nye stationer i Lejre og Hvalsø.

Roskilde Vest anlægges på en mark for enden af Lindenborgvej ved dens udmunding i Ringstedvej. Marken retableres inden den 1. oktober.

For langt de fleste kunder vil sporarbejdet medføre en forlænget rejsetid på omkring 15 minutter".

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak