Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den nye trafikaftale - med et par overraskelser - udbytte ti (Generelt)

af Lars Kruse, 23/3 2013, 18:28 (4062 dage siden) @ BoergeOf61

Det kan du sagtens have ret i! Statskassen kender mig bekendt ikke til mange små "særkasser", der kun må bruges til lige dét formål. Fx tror jeg ikke, at mit gennem mange år indbetalte folkepensionsbidrag ligger i et særligt hjørne af statskassen og kun må bruges til mig og andre pensionister - var det bare så vel!

Du har også ret i, at det er noget sludder at tale om "overskud" fra DSB. Oversat til dansk betyder det bare, at statens forventede udgifter til at opretholde DSBs togdrift er blevet mindre end forventet / frygtet.

Overgangen til aktieselskab havde sikkert mange årsager, men det ændrer ikke, at det er aktionærerne, der skal bære tab og nyde udbytte. Men eneaktionæren er staten, så det er meningsløst at tale om "udbytte" i denne forbindelse uden at tale om tab. Havde aktien været noteret på børsen, ville vi have fået et mere realistisk billede. Formentlig er det derfor, staten har valgt konstruktionen som eneejer og dermed langt fra markedets vurdering på børsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak