Men jeg har indtryk af, at der gennem tiden er sket en stramning. I de gode gamle dage kunne banernes personale udvise fleksibilitet og situationsfornemmelse. Hvis man spurgte pænt om lov, kunne de godt se, at man var en ven, som ikke ville ødelægge noget, og som var i stand til at tage vare på sig selv. Så de slap én ind, hvor man ellers ikke havde adgang.

Det kom sandelig meget an på vedkommende banemand.

Jeg var engang som ca. 12-årig vistnok i 1967 en tur i Faxe Ladeplads og studerede med stor interesse det trestrengede spor og især sporskifter i nogle sidespor uden trafik. Der var et sådant sporskifte beliggende i et græsklædt område nær offentlig vej, jeg tror afstanden var mellem 5 og 10 m fra vejområdet. Der var ingen hegn.

Jeg gik ind på græsområdet for at studere sporskiftet, men ikke ud i sporet. Pludselig kom en banemand farende og skældte ud, jeg havde at forføje mig. Jeg gik ud på den offentlige vej og fortsatte mine studier derfra.

Banemanden skumlede og blev på stedet i nogen tid, men jeg tror godt han vidste at han ikke kunne forvise mig fra den offentlige vej. Jeg vidste det i hvert fald godt og viste det tydeligt. Det havde han det tydeligvis dårligt med. Jeg havde masser af tid og fik efterhånden taget de billeder jeg ville have.

Det var tydeligt et forsøg på en magtdemonstration fra en meget kolerisk banemand. Min færden gav ingen som helst anledning til sikkerhedsproblemer.

Fra en lidt anden boldgade: I de gode gamle dage gik jeg ofte tur i Aarhus havn for at se, hvad der skete, men nu standses man af skilte, der truer med allandsens ulykker, hvis man går ind på området uden et specifikt ærinde, behørig legitimation o.s.v..

Bevægelsesfriheden er mere begrænset nu. Der kan være gode grunde til det, men jeg kan ikke altid få øje på dem. Vil man holde sine fjender ude på den måde, går det ud over ens venner. Desuden er overvågningen skærpet. Man er ufrivillig ”TV-stjerne”, hvor man står og går, og selve internettet udgør en problematik for sig:

Hvis vi snakker jernbane, så er der trods alt sket en hel del de sidste årtier.
I gamle dage kørte man 120 hvor det gik stærkt, og på sidebaner var det 80 eller mindre. I dag kører man 180 og nogen af sidebanerne er blevet opgraderet til 100 eller 120. Det er ikke mit indtryk at sigtbarheden lags banen er blevet bedre, især da ikke hvor der står elmaster.
Moderne materiel har stor accelerationsevne, og god bremseevne, dvs at hvis der ikke er hastighedsbegrænsning, vil farten på stationsområder på stationer hvor toget standser være større. Moderne materiel er desuden mere lydløst, i gamle dage kunne man ofte høre tog længe inden man havde mulighed for at se dem.
Man er desuden blevet mere opmærksom på arbejdsmiljø, både for dem der kører toget, og for dem der skal ud og spule sveller bagefter. Så jo, tingene har ændret sig, og der er en grund til det.

De fleste vil nok mene at der er forskel på at spadsere ad Grindstedbanen, og gå ad sporet på vej mod Storebæltstunnelen. Loven skelner ikke mellem det, men chancen for at blive nuppet, eller kørt ned på Grindstedbanen er sikkert ret lille.
For mit eget vedkommende ville jeg ikke have nogen skrupler ved at gå ad Gridnstedbanen eller T-T banen, selvom det reelt er ulovligt, men ingen behøver bede mig om at holde mig ude af spor hvor der køres stærkt.

Bare man står udenfor hegnet må man gerne stå på hovedet...

Sundt med lidt gymna.....

Det kunne være at håne jernbaneforummets politikorps, men det ville jo være forrykt...

Så det er bare for at være solidarisk med manden der på lovlig vis tager billeder for vores alles skyld af spændende og usædvanlige situationer... Kort sporspærring, vagtpost og færden udenfor sikkerhedsafstand med kl 2 påklædning og gyldigt legitimationskort må altså også gerne bruges til at fotografere tog i sin middagspause...

Mvh Muncken