Kære alle. værsgo, her er referatet med mødet med Henrik Harnow i Djk - Hovedstadsområdet, det er selvfølgelig ikke fyldestgørende, da han talte i næsten to timer. Men der kommer til at ske meget, også interessante ting. Men der åbner sig stadig nogle spørgsmål omkring noget af det som står andre steder i landet, bl.a. veteran S-toget som bare , meget skandaløst, får lov til at stå og forfalde og gå til i en bygning i Sønderjylland, det burde stå indendøre på centralværkstedet i Kbh., der er masser af plads til det. Jernbanemuseet skal også til at tømme Viborg remise i nær fremtid, og det er muligt at der ryger noget damp i samme anledning, men lad os nu lige se. Museet har sagt at man vil indlede et samarbejde med jernbaneklubberne om bevaring af overflødig jernbanemateriel.

Vh. John Djk - hovedstadsområdet.

Nye tider for Danmarks Jernbanemuseum

Museumschef Henrik Harnow holdt den 13. januar i år foredrag ved et møde i DJK, Hovedstadsafdelingen, hvor han bl.a. talte om, hvordan museet er organiseret, og hvad han ser som museets opgaver i fremtiden.

”Jernbanemuseet i Odense er hele Danmarks Jernbanemuseum og skal vise både DSB’s og privatbanernes historiske betydning” sagde Henrik Harnow og tilføjede: ” Det er museets opgave at indsamle, bevare, konservere, forske i og formidle alt, hvad der kan fortælle om de danske jernbaners betydning for vort samfund. Det er ikke bare den tekniske side af historien men også jernbanernes betydning for f.eks. landbrugets udvikling som eksporterhverv, industrisamfundets opståen og den sociale og kulturelle udvikling, landet har gennemgået og stadig er midt i. Museet skal være for så mange menneske, også forskellige mennesker, som muligt, også dem der ikke har specielle forudsætninger eller speciel interesse for jernbaneteknik.”

Henrik Harnow fortalte, at Jernbanemuseet er et 100 % statsejet museum, der fra 1. januar i år er organiseret som et aktieselskab ejet af DSB. Som sådan skal museet også leve op til de krav, der stilles til de statsanerkendte museer.

Museet ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer med direktør Lars Kaspersen (DSB Kommunikation og Branding) som formand. Museets personale udgør 17 årsværk, hvilket er langt mindre personale, end de norske og svenske jernbanemuseer er normeret med. Hertil kommer dog en stor del frivillige medarbejdere, der er beskæftiget med restaurering af materiel og med museets veterantogskørsler.

Museets budget varierer fra år til år, men var i 2013 på 17 mio. kr. BaneDanmark yder 2 mio. og DSB ca. 7 mio. kr. i driftstilskud, et beløb der dog forhandles om. Museet er derfor meget afhængig af entréindtægterne på ca. 2,4 mio. kr., salg på 1,3 mio. kr. og indtægter fra veterantogskørsler på ca. 2,8 mio. kr. Det er målet, sagde Harnow, at nå op på 75.000 besøgende om året i museet i Odense.

For at kunne leve op til museets målsætning vil museet tage fat på en systematisk registrering af alle de mange genstande, store som små, som enten er udstillet eller befinder sig i magasin. Også alle tryksager og dokumenter samt billeder og fotos vil blive registreret og billeder digitaliseret. Det er bl.a. hensigten, sagde Henrik Harnow, at fotoarkivet skal være tilgængeligt for alle, uden at museet vil tage betaling for billeder til privat brug. For billeder til kommercielt brug vil der dog blive tale om betaling.

Museet ønsker hermed også at stimulere forskere til at interessere sig yderligere for jernbanehistorien, ikke bare forskere fra den akademiske verden men også de mange amatør- jernbanehistorikere, der har kastet sig over jernbanehistorien, og som museet gerne vil støtte.

Museet vil fortsat køre veterantog i det omfang det fremover vil være muligt. Harnow beklagede i den forbindelse de mange rygter om lukning af afdelingen i Randers, som var opstået, og som ikke havde hold i kendsgerninger. Man kunne blot have henvendt sig til ham, inden man begyndte at skrive noget, så havde man fået klarhed over, hvad der var besluttet og hvorfor.

Det er rigtigt, at selve værkstedet i Randers er nedlagt. Det har været nødvendigt, fordi det var meget dyrt at holde i drift, det kostede lige så meget som driften af alle de andre værksteder til sammen. Det har også været nødvendigt at koncentrere restaurerings- og vedligeholdelsesopgaverne på de resterende værksteder, Odense, Roskilde og København, for at få mere styr på tingene. Randers er dog fortsat i brug som depot for materiel. Der er udnævnt en ny enhedsleder for restaurering og veterantogskørsel, Filip Gram, medens Jørgen Lindevall leder arbejdet i Roskilde og København.

Igangværende opgaver er fordelt således, at R 946 kommer til Odense, hvor der også arbejdes på Wagon-Lit sovevognen og andre vogne. I Roskilde er det Odin, Pr 908, F441, der arbejdes med plus S 736. I København tager man sig af MA–lyntoget, My 1135 og de brune og røde vogne.

”Museets veterantog er ikke nogen konkurrent til jernbaneklubbernes tog” siger Henrik Harnow.” Museet kan køre med de store lokomotiver og med store stammer af stålvognene og på de lange strækninger. Veteranbanerne kan fremvise de mindre lokomotiver og trævognene og har fordel af hovedsagelig at køre på egne baner. Der er plads til begge parter, og museet ser gerne at der udvikler sig et godt samarbejde mellem museet og veteranbanerne. Museet har allerede taget kontakt til DVF og har haft møde med DJK’s bestyrelse om fælles interesser”, sluttede Henrik Harnow.

De ca. 66 DJK-medlemmer, der overværede foredraget, fik vist al den information om Jernbanemuseet, de kunne ønske sig, præsenteret af en levende og meget engageret museumschef, som alle, der interesserer sig for jernbanehistorien, kun kan ønske held med de opgaver han står over for.