Sporsabotage under WWII (Generelt)
NB: Anvendelse af fly var ikke en option, da hverken RAF eller USAAF havde flytyper (rækkevidde og antal) til at afsætte for dette formål. Derfor tilskyndede SOE til sabotage. Først i foråret 1945 kunne de allierede afsætte fly til dette i MEGET begrænset omfang og alligevel blev de anvendt til andre og mere prioriterede mål (angrebene på Gestapo hovedkvarterene). Kun meget få såkaldte ”Ruhbarbs” blev gennemført over DK territorium og normalt var det en eskorte, der fik lov til at angribe mål på tilbagevejen fra et mål i f.eks. Nordtyskland.
Så vidt jeg har læst mig frem til, så var der i 1945 i krigens sidste tid, en "overkapacitet" af bombefly, da det simpelthen kneb med at finde flere egnede bombemål i Tyskland.
Der var i den forbindelse et togt mod bl.a. flyvepladsen i Esbjerg, men det blev indstillet pga. dårligt vejr.
Når det så er sagt, så var der i det meste af krigen naturligvis ikke fly nok til det. Og i krigens første tid rådede man kun over et begrænset antal tomotorede fly. Men fx Ålborg flyveplads der var vigtig for tyskernes trafik til Norge, blev begrænset angrebet med engelske tomotorede fly i 1940, ganske vist med store tab.
Da de firemotorede fly kom til, blev rækkevidden øget, og det primære mål var naturligvis Tyskland.
Mvh
Claus
--