Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kabeltyveri (Generelt)

af UTJ, 28/1 2015, 21:38 (3379 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Sharia-lovgivning burde heller ikke være nødvendig, når der i straffeloven hjemles op til fire års fængsel til "den, som på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler". Det er snarere domspraksis, der skal ses nærmere på, skulle jeg mene, og så i øvrigt at få fat i gerningsmændene (m/k). I modsætning til politiet er Hjemmeværnet mig bekendt bl.a. uddannet til at varetage større bevogtningsopgaver, med hvad dette indebærer, så måske burde man overveje at lade skatteyderne få noget andet end bare øvelser med løst krudt for deres penge. Ikke at der skal skydes på kabeltyvene; anholdelse og efterfølgende retsforfølgelse er tilstrækkeligt. Far er ikke skuffet, far er VRED!

Men nu er jernbanen jo ikke det almindelige samfærdselsmiddel mere. Det er bilen. Så henvisningen til "den, som på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler" er nok tvivlsom. Husk på at en dommer vel også i høj grad benytter sig af bilen som almindeligt samfærdselsmiddel.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak