Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Angivelse af bremsevægt (Generelt)

af LBC, 19/2 2015, 21:18 (3368 dage siden) @ esni

Hej esni.

Her er svar fra hukommelsen:-D : Det sidste først: S-bremse er den gamle betegnelse for R-bremse. Du finder S på visse veteranvogne.

Du har ret i at R+Mg er R-bremsevægten inklusiv bremsevægten fra magnetskinnebremsen. På f.eks. en dobbeltdækkervogn er magnetskinnebremsens funktion ikke overvåget af en computer (som den er på MF, ER, MG osv). Bremsevægten fra magnetskinnebremsen må derfor ikke regnes med i togets samlede bremsevægt. Derfor er der flere angivelser af R-bremsevægt. I dobbeltdækkervognens driftsinstruks står så hvilken af de angivne R-bremsevægte der skal anvendes.
På dobbeltdækkerne står GPR-omstilleren dog altid i R+Mg for at udnytte virksomme magnetbremser ved en farebremsning. Magneterne går selv ned når visse betingelser er opfyldt, bl.a. når bremseledningstrykket kommer under en vis værdi (f.eks. ved farebremsning). Togets reelle samlede bremseevne er derfor langt større end de "tilladte" værdier angiver. Det er de "tilladte" værdier der står på bremsesedlen og som indtastes i ATC anlægget. Bremseprocenten på ME + 4 DD er 130% i følge bremsesedlen. Til sammenligning er bremseprocenten på MF inklusiv den overvågede magnetbremse ca 180%. Magneterne på MF mv kan sænkes separat ved tryk på en knap i førerbordet så lokomotivføreren efter ønske kan supplerer trykluftsbremsen. Dette er særdeles anvendeligt ved glatføre hvor hjulene nemt blokerer ved bremsning med trykluftsbremsen.

Mvh
Lars

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak