Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køreplan K16 (Generelt)

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 31/7 2015, 19:35 (3191 dage siden) @ mlun0052

Nordenfjords kan det nævnes, at Vendsysselbanen får "rigtig myldretidskørsel", hvor der er præcis en halv time mellem hvert tog i stedet for det nuværende miks med mellem 21-23 og 37-39 minutter mellem togene. Dette er dog målt i Brønderslev, for i Aalborg passer det nogenlunde (27-29/31-33), fordi myldretidstogene for at passe med hinanden og for at undgå at komme for tæt på IC-togene må køre langsommere/mindre effektivt mellem Aalborg og Brønderslev. Hvis man spørger mig, en efterhånden gråhåret pendler på denne strækning, er dette ren utopi. Når dette nye og på overfladen så smarte system kommer til live, får vi se, hvor mange unødige stop, pauser og langsom kørsel det forårsager.

For hele landet kan det nævnes, at hele IC- og Lyntogsystemerne står overfor nye minuttal - hvert syd-/østgående. Samtidig droppes IC-forbindelsen mellem København H og Flensburg, mens IC-systemet mellem København H og Lindholm deles i to, der således kører hver anden time hver: ét mellem København H og Aalborg, og ét mellem Flensburg og Aalborg. Strækningen mellem Aalborg og Lindholm overgår som følge heraf fra tyveminuttersdrift til halvtimesdrift.

På Sjælland er der vist stadig meningen, at regionaltogsystemet mellem København H og Ringsted skal til at gå over Ny Ellebjerg, men om dette endnu engang, ligesom i K15, er gået i vasken i K16, er gået i vasken, skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. Man har lov at håbe.

--
Thomas Rasmussen
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak