Meget OT m.h.t. rangering til og fra Prøvestenen, men som Oversmeden fortæller, var sikkerheden på øen af største prioritet.

Men dengang i 1960´erne var der ingen iltfattige gasser som Inertgasanlæg eller andet. Der var vand eller skum og begge dele kunne trykkes op i nogle udvendige rør på tanksiden, der så vinkeledes og gik ind i selve tanken øverst gennem en ventil. Vandet eller skummet ramte så en lodret plade indvendig i tanken og sivede ned på indersiden af tanken og dannede en pude ovenpå den brandfarlige væske, der så forhåbentlig kvalte ilden, tog ilten væk. Den kølede også produktet ned, således at de farlige gasser ikke steg op og antændtes, når de blev mættede (flammepunktet).
Der blev afholdt masser af varslede brandalarmer så man kunne prøve beredskab, evakuering til de forudbestemte områder, indsats af BÅDE fabriksberedskabet og brandvæsen mv. Og engang imellem afprøvede man så også at ”slukke” med vand, der dog IKKE kom ind i tanken fra røret, men stoppede umiddelbart inden det gik ind i tanken, en lukket ventil. Derfor stod der en kæmpemæssig vandtåge ud af røret og over tankanlæggene og SELVOM man vidste at det var en prøve alarm til sirenernes hylen, var man sq ikke helt tryk ved situationen.
Dette medførte flere gang at folk i bogstaveligste forstand gik lidt i panik og jeg husker en lille ”morsom” episode, hvor en ansat simpelthen ville flygte væk fra øen i sin bil (en Simca kan jeg huske). Bilen reagerede slet ikke, startede ikke, og der var fuld panik fra den ansatte, der nu slet ikke var til at komme i kontakt med. Der måtte et par store redningsfolk til at få den ansatte ud af bilen. At Simcaen ikke startede, var der en fornuftig årsag til. Den pågældende medarbejder havde fået sat sig på bagsædet så der manglede både rat og pedaler, måske godt i situationen. Så jo, sikkerhed var i højsædet. Personligt har jeg aldrig oplevet brand, kun arbejdsulykker, desværre.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler