Användes brunkol som lokbränsle?
Är danska begreppet brunkol detsamma som tyska Braunkohle eller är det samma som svenska torv, tyska Torf?

Mig bekendt har DSB ikke forsøgt sig med brunkulsfyring i større stil.
Og så lige lidt kulteori:
For temmelig mange millioner år siden endte store mængder organisk materiale (træer fra skove) under vand. Dermed skete der en anaerob proces, hvilket betød at plantedelenes kulstof blev koncentreret. Hvis det var en aerob proces, så ville det blot blive til muld (jord).
Første stop på vejen i processen er tørv.
Giv tørvene nogle tusinde år og du får brunkul.
Giv brunkullene endnu mere tid og du har stenkul.
Slutproduktet af denne proces er faktisk diamanter.
Man kan også anse brunkullene som en art "halv-fabrikata kul" idet de indeholder temmelig meget gas og vand samt giver ret meget aske.
I den anden ende af skalaen findes antracitkul, som ikke har ret meget vand, ikke så meget gas (men der er ofte noget) og de giver ikke meget aske.
Så længe gasserne er kul-brinter, så er det fint, for det letter antændelsen af kullet. Men når gasindholdet kommer op på ca. 25-30%, så er der en del inaktive gasser så som CO2 imellem og de bidrager IKKE med noget som helst andet end at optage plads i kullet.
Meeen et for højt indhold af kulbrinter kan give ballade på en rist (som i et lokomotiv) da flammen bliver længere og så kan din overheder tage skade eller ændre ydelse.

Om kul er "gode" eller "dårlige" - det kommer an på hvad dit fyringanlæg er udlagt til og hvad du bruger.
Eksempelvis er vil du næppe på samme ydelse på et fyringanlæg, som var udlagt til antracitkul og hvor der bruges brunkul.
Der kommer mere aske og du får på ingen måde samme mængde varme pr kilo kul.
Det ses tydeligt på værdierne for øvre brændværdi:
Antracit ca. 32,6 MJ/Kg
Brunkul ca. 14 MJ/Kg (det svinger MEGET alt efter hvor på kloden kullene brydes).
Altså, 2 kg brunkul for hver gang du kunne nøjes med 1 kg antracit kul. Dog indeholder brunkul temmelig meget vand og da dette sandsynligvis tager turen ud af skorstenen som damp, så vil den nedre brændværdi være et væsentligt bedre sammenligningsgrundlag. Uheldigvis har jeg ikke rigtig kunne finde nogle fornuftige tal for brunkuls nedre brændværdi - ikke så sært når vandindholdet ofte er 15-30%....det giver temmelig meget variation i nedre brændværdi.

Brunkul kan kaldes mange ting. Tyskerne Braunkohle, yankierne Lignite. Det er stort set "same shit" men da det er et naturprodukt, så variere egenskaberne altså mellem landene. Ja, DDR brændte brunkul i store mængder. Næppe af lyst, men de havde sq ikke andet (og så den olie, man kunne bytte sig til med russerne).

Sammenlignet med olie, så er kul et meget mere "råt" og uforarbejdet produkt. Olie er en meget mere standardiseret ting.
Inden olie når raffinaderiet, så findes der også temmelig mange forskellige kvaliteter. Sweet arabian light, sour arabian, heavy arabian siger næppe de færreste noget, men "sour" bruges ved højt svolvindhold. "Light" bruges ved korte kæder af kul-brinter og "heavy" er lange kul-brite kæder.
Mere kan ses her Crude grades
Intertek er et laboratorium og de er ganske kompetente udi kul-brinternes forunderlige verden.

For mere information kan følgende bruges
Brændværdi, bestemmelse
For askeindhold - DIN 51719. Det lykkes ikke at finde et sted, hvor den kunne læses gratis.
Oliekvaliteter efter ISO 8217. Der kommer et lille vindue, tryk åben og en liste over oliekvaliteter dukker op. Vel er det fra et bunkerfirma, men den del har de faktisk ret i. Bemærk at der er 2 sider. Den første har det tynde sprøjt i dieselolierne og sidste side er heavy fuel.