Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Eriksvej brændeplads på Helsingebanen

af Søndenfjords, 29/3 2011, 15:28 (4779 dage siden)

Ifølge bogen Gribskovbanen af Ole-Chr. M. Plum og Lars Vinholt-Nielsen (side 284) lå Eriksvej brændeplads 400 m nord for Kagerup ad sporet mod Helsinge.
Både sidespor og læssekran blev fjernet i 1964, og nu har jeg uden større held forsøgt at finde rester af begge dele.
Er der stedkendte personer, der kan sige, om det er Eriksvej, der her krydser banen i et skovhjørne, som er forsynet med en stende? Billedet er taget mod vest.
[image]
Langs selve banelegemet er det vanskeligt at finde rester af gamle sidespor i terrænet. Det eneste sted, der hæver sig over grøftens niveau på østsiden af traceen, hvor sidesporet lå, er her:
[image]
Men var det her, brændepladsen lå? Billedet er tage mod nord, og det er overskæringen, der lige kan anes i baggrunden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak