Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Årsrapport (Generelt)

af Peter Christensen, 8/2 2019, 15:51 (1904 dage siden) @ Frank Poulsen

Og der skrives at reservedelssituationen har været et problem. Men mon ikke det sikkert skyldes at man ikke vil have for stort lager og har troet man kunne få hurtigere end man har kunnet ved behov.

Lager er jo en interessant økonomisk størrelse og enelleranden skal betale.
Visse økonomer mener, at lageret skal være så lille som muligt for ikke at binde en kæmpe kapital heri.
Lader du grønthøsteren køre uden tanke på hvad der kan stoppe din drift, så stiger risikoen for "tog ude af drift" altså.
Det sker, at DSB får at vide, at denne eller hint dims udgår af produktion og at det er sidste chance for at bestille.
Herefter sker der ikke mere og et par år senere - når behovet opstår - er der vild opstandelse over ikke at kunne få sagerne.
Tja, måske skulle DSB have reageret noget tidligere, men det var næppe en del af KPI kaskaden.
Det sker også, at DSB forhandler i et par år om leverance af stumper til en større revision - uden at der sker ret meget andet end at nogle leverandører reelt spilder temmelig meget tid.
Bevares, jeg er helt med på at lave budrunder for at få den rigtige pris. Men det er DSB, som skal komme med listen over sager, som ønskes.

Derudover så har DSB en vis modvilje mod, at lave rammeaftaler eller blot rammeaftaler, som passer til det virkelige behov.
Og så er vi igen tilbage ved lageret. Hvis en leverandør skal opretholde et lager af specielle dimser til DSB, så koster det. Uden en rammeaftale, hvorfra stumperne kan trækkes, så bliver det endnu dyrere.....hvilket ofte sker nu med utroligt lange leveringstider til følge.
DSB har også en forkærlighed for at reparere på ældre elektronik. Når DSB så ikke kan få skidtet til at virke - efter den 12. reparation - så ryger det ud til en leverandør, som ofte ikke vil rører udstyret. Risikoen for følgefejl grundet for mange lodninger/reparationer er for stor, hvorfor det ryger retur til DSB.

Så ja, DSB har da et problem med gammelt materiel og at visse ting simpelthen udgår af produktion.
Omvendt, det er heller ikke altid at DSB er lige kvik; der er plads til forbedring.
Forholdet er betydeligt gråzone - lidt efter hvad materiel vi snakker om.
Der er nok en grund til at nyt materiel købes med en vedligeholdelskontrak. Jeg kan kun se det som en erkendelse af egne fejl.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak