Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fredag åbner Danmarks første nye fjernbanestrækning i årtier (Generelt)

af mikedk2100, 30/5 2019, 10:52 (1793 dage siden) @ Jens Hansen

Tænk hvis vi havde åbnet Storebæltsbroen eller Øresund med kun et spor?

Det her er virkelig en skandale. Og pilen peger kun et sted hen - ministeriet. De har ikke styr på deres "virksomhed". Vi må håbe at der efter på onsdag, kommer andre "boller på suppen", ikke mindst for at jernbanen kan overleve.

Jeg er enig i, at det er en noget tam indvielse. Reelt kan banen endnu ikke bruges til noget.

Dels mangler de direkte tog til/fra Køge, så passagerer fra det Østsjællandske og den sydlige del af Lille Syd kunne få en markant hurtigere tur til København. Til gengæld får de faktisk en længere tur, da S-toget nu skal standse ved Køge Nord. Dels vil det ene (og lidt senere to) tog i timen næppe få mange til at dreje fra motorvejen og tage toget.

Du har fuldstændig ret - det er endnu en skandale, men skandalen havde været større, hvis man havde ladet banen stå tom de næste 3-4 år indtil den kan bruges som det oprindeligt var planlagt i 2018. Og det er selvfølgelig bedre at fortælle, at banen "kun" blev et halvt år forsinket, fremfor 4 år.

Og jeg ved godt, at der her på jernbanen.dk forum snakkes meget om, at vi skal se på det positive, men det er saftsuseme svært at finde noget positivt at sige om jernbanen i disse år.

Mvh
Michael


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak