Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Snart CBTC i røret? (december 2020) (Generelt)

af Niels Bak, 29/2 2020, 18:32 (1520 dage siden) @ FrbC

Jeg tænker, at man i hvert fald i første omgang nok godt kan være sikker på, at der ikke sker nogen som helst udvidelse af driften, og det ville også være dumt.

Et af de helt store problemer nu er, at man har hovedet helt oppe i kapacitetsloftet. Det vil sige, at man ikke kan indhente blot de mindste uregelmæssigheder. Ankommer et tog fra en finger blot et minut eller to for sent, så kan det ikke "stoppes ind" mellem to andre uden at det bagerste af dem også bliver forsinket. Og med et system på de fleste fingre, hvor hurtige tog indhenter de stoppende, så giver det så nye problemer ude på fingrene i den anden ende.

Så den helt store gevinst er først og fremmest større driftstabilitet med muligheder for at forsinkelser ikke nødvendigvis breder sig i hele systemet. Og det gælder ikke mindst i den første periode efter CBCT er indfaset. Jeg tror man kan være helt sikker på, at der ikke læsses flere tog i køreplanen, før det i hvert fald er ude over alle børnesygdommene, også selv om det skulle være muligt at rykke lidt rundt på materiellet til det.

Men også senere, så skal man nok ikke håbe på væsentligt meget mere, end den manglende linje til Ballerup, selv ikke når de nuværende s-tog skal skiftes ud om ikke så mange år. Dels fordi man stadig gerne vil bevare noget ekstra kapacitet af hensyn til stabiliteten, og dels fordi, at der på de fleste fingre ikke rigtig kan være flere tog med mindre man afskaffer de gennemkørende og lader alle tog stoppe ved alle stationer. Man kunne dog godt forestille sig, at den ekstra kapacitet gør, at man på et tidspunkt ville synes, at det giver mening at lave overhalingsspor fx et sted på strækningen mod Holte, og det ville give muligeheder. Men det ville altså kræve yderligere investeringer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak