Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Alstom skal levere Fremtidens Tog (Generelt)

af andersj, Aalborg, 13/4 2021, 11:47 (1110 dage siden) @ Scharfenberg

Ja det skal jo nok blive sjovt.... - Som dansk skatteyder havde jeg håbet på et af de to leverandører som begynder med S.....


Jamen, så skulle du nok i sin tid have søgt og fået job i DSB's udbudsteam og fået skrevet ind i udbudsmaterialet, at leverandøren kun måtte starte med 's'

Salstom? :-D

Vi ved jo ikke hvad de øvrige producenter har budt ind med og især Siemens tror jeg det er godt vi slipper for. Jeg kan ikke se at de skulle have budt ind med andet end deres trange Desiro HC med de længde og pladskrav DSB stillede.

Der er en del der har håbet på Stadler, mig selv inklusive. Men når man kigger på hvad Stadler vinder, så er det meget sjældent de store kontrakter på standardtog. Det er enten de små kontrakter på standardtog eller alle typer kontrakter på specialtilpassede tog - som stadig er deres kernekompetence. Havde DSB krævet en bred vognkasse eksempelvis, så tror jeg Stadler havde vundet.
Alstom har muligvis vundet på at DSB's tog tilnærmelsesvis er en 1:1 kopi af dem de levere til Holland pt. Stadler Flirt er ikke leveret i en 200 km/t variant til det europæiske standardprofil endnu, hvilket kan have været udslagsgivende i omkostningerne til test og udvikling. Bare se på Coradia Stream til Holland der har kørt testkørsler i 2 år nu, selvom 160 km/t varianten har været i drift i Italien siden 2019.

Bombardier aner jeg stadig ikke helt hvad de kunne byde med, hvis de altså har budt.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak