Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

250 km/t over Femern - Minister og TRU henvendelse (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 1/5 2021, 22:23 (1091 dage siden) @ Anders Madsen
redigeret af Poul Brandt, 1/5 2021, 22:43

Det er prisværdigt, at du på eget initiativ retter henvendelse til transportministeren og Folketingets Transportudvalg. Det er ikke for at være lyseslukker. Jeg tror dog, at dette forslag skulle være stillet i 2015 i forbindelse med forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt. Du nævner jo selv, at en evt. hastighedsopgradering skal finansiers af Femernprojektet, og ikke af Regeringens nylige fremlagte ”Danmark fremad”-planer.

Jeg er klar over, at der har kørt en længere tråd om emnet. Jeg er bare mere nysgerrig. Du nævner, at der kan opnås en rejsetidsbesparelse på (sølle) 3 minutter ved 250 km/t over Lolland.
Det er måske en mærkelig iagttagelse, men der kan næppe køres 250 (eller 200 km/t) mellem Nykøbing F. Vest, over Kong Frederik den IX's Bro og gennem stationen i Nykøbing F. Der er en relativ skrap hældning på banelegemet mellem broen og stationen i Nykøbing, hvorfor togene må nedsætte hastigheden.

Har du medtaget sådanne forhold i dine beregninger?

Forligskredsen kan til enhver tid beslutte noget andet (de har stadig flertal i folketinget). Man har lige sparet 170 mio. kr. (tror jeg det var) ved at fremskynde anlægget over Lolland med 1 år. - Og CO2 er jo kommet højere op på skalaen siden 2015. Mon ikke alle partier gerne vil smykke sig med at man gør noget mere for CO2 udledningen.

Jeg har målt afstanden Nykøbing F - Femern til 36,75 km, men kun medtaget 35 km i beregningen. Der er 1,75 km mellem stationen og vestsiden af broen. Så man kan sige min grove beregning har taget hensyn hertil.
I øvrigt er besparelsen på 3,2 minutter for 53 km inklusive de 18 km tunnel, men efter broen tager det tid før hastigheden kommer over 200 km/t og indtil da er der heller ikke nogen besparelse. Så derfor har jeg anført 3 minutter (og ikke 3,0 minutter).

"Sølle" 3 minutter er din subjektive vurdering.
Som jeg skriver betaler man i forbindelse med togfonden op til 1 mia. kr. for at spare et minut, og det er samfundsøkonomisk en OK forretning (omkring 4%).
Så sølle 3 minutter for 0,4 mia. kr. er en OK pris med 0,13 mia. kr./min., uanset at der ikke kommer så mange rejsende. (Lavede et hurtigt sjus på ca. 1/6 af Kbh-Aarhus).

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak