Hvis man bruger samme kriterier som briterne bruger for automobiler, ligger grænsen for veterankøretøjer vist omkring 1934. Veteranbilklubber kan sikkert oplyse om det konkrete årstal.

Men det gør vi ikke herhjemme i Dannevang.

Nyere køretøjer kan så kaldes vintage-biler, klassikere, young-timere og meget andet fikst inkl. gammelt ragelse, og det samme må vel gælde for tog, så et veterantog er en Lynette ikke.

Idag er begrebet hængt op på vores lovgivning som opererer med begrebet "Veterankøretøj". Desværre er EU, Trafikministeriet og Skatteministeriet ikke helt enige.
EU og Trafikministeriet opererer med 30 år, så fra det 30'te år kan en veteranbil gives tilladelse til veterankørsel der betyder lejlighedsvis brug og syn ved det 35. år og herefter hver 8. år.
(EU henser historiske køretøjer på over 30 år som samleobjekter og derfor ingen told og 5% moms ved import fra ikke EU land).
Skatteministeriet opererer med 35 år for 1/4 vægtafgift og afgiftsberigtigelse ved import efter angiveligt lempeligere regler.
Forsikringsselskaberne har deres egne grænser der kan være 30 eller 35 år men også kan være 25.