Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling (Generelt)

af Danskjävlar, 4/9 2021, 11:53 (965 dage siden) @ XAL Olesen

Til det ville jeg nok sige Fransk, mest af alt på grund af firmaet men lad os nu ikke glemme at Stream modellen ikke er enestående, men en videreudvikling i Alstoms modulære Coradia serie. Dens nærmeste slægtning er nok Coradia Continental modellen som var udviklet som et elektrisk regionaltog for omkring 20 år siden og som kører mange steder i Tyskland. Coradia Nordic togene som bl.a. kører i Malmö, Göteborg, Stockholm, og det nordlige Sverige, kom også som et udvikling af Continental modellen der blev udformet og tilpasset til det Svenske marked med deres bredere profil og bedre klimatilpasning til det koldere klima derovre. Derefter kom Polyvariant modellen som en tilpasset og opgraderet udgave til det Franske marked, og Stream modellen kom herefter som en model tilpasset hurtige regionaltog og intercity trafikken. Italienerne var de første til at købe nogle tog af typen men Nederlandene har jo også haft en ordre og det samme gælder for Luxembourg. Regionaltogene omkring Bremem kommer i fremtiden også til at blive drevet med en variant af Stream modellen med enkelte dobbeltdækker vogne. Så det er ikke ligefrem en Italiensk model.

Jeg mener Frichs i Danmark fik en ordre tilbage i 30'erne på diesellokomotiver til Thailand hvorefter DSB placerede en lille ordre på identiske lokomotiver. Vi kender det nu som første generations Mx lokomotiverne, men skal vi nu kalde dem for Thailandske tog fordi at deres statsbaner var den første kunde for modellen?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak