Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er togentusiasme et tabu? (Generelt)

af Hedegaard, 3/9 2011, 19:01 (4620 dage siden) @ Flemming

Et sted kan jeg godt se hvad Steff mener. Dog er det ikke så meget udseendet jeg går op i, men snare væremåden.
Der vil altid være nogle kegler indenfor enhver interesse, og det er desværre sådanne typer, der ødelægger meget for de andre.
Jeg kan godt forstå at mange af de ansatte på banen er irriteret over de entusiaster, der klæder sig ud som jernbanefolk og tror, at bare fordi man har uniform eller orange/gul vest på, så kan man frit gå rundt på baneterrænet.

Jeg har da også selv oplevet en entusiast, der iført en ældre uniform stod og "legede" DSB ansat på Odense banegård, til stor forvirring for nogle passagerer, som fik forkerte oplysninger, eller skulle høre om alle togets tekniske detaljer mm.

Det er ikke specielt god stil.
Heldigvis hører det dog til sjældenhederne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak