Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er togentusiasme et tabu? (Generelt)

af UTJ, 3/9 2011, 20:21 (4621 dage siden) @ Hedegaard

Et sted kan jeg godt se hvad Steff mener. Dog er det ikke så meget udseendet jeg går op i, men snare væremåden.
Der vil altid være nogle kegler indenfor enhver interesse, og det er desværre sådanne typer, der ødelægger meget for de andre.
Jeg kan godt forstå at mange af de ansatte på banen er irriteret over de entusiaster, der klæder sig ud som jernbanefolk og tror, at bare fordi man har uniform eller orange/gul vest på, så kan man frit gå rundt på baneterrænet.

Jeg har da også selv oplevet en entusiast, der iført en ældre uniform stod og "legede" DSB ansat på Odense banegård, til stor forvirring for nogle passagerer, som fik forkerte oplysninger, eller skulle høre om alle togets tekniske detaljer mm.

Det er ikke specielt god stil.
Heldigvis hører det dog til sjældenhederne

Det handler i høj grad om hvordan man kommunikerer sin interesse - taler man overhovedet om noget der kan interessere udenforstående? og er det ikke indforstået snak med mærkelige forkortelser og udtryk?

Påklædning, væremåde og aktivitet er i øvrigt også en del af kommunikationen. Den beige påklædning med grå skuldertaske, mens man har et fotografiapparat om halsen og samtidig står og noterer i en lille notesblok er nok ikke lige det mest "salgbare". Hvis man så også leger med modeltog derhjemme er det op ad bakke med forståelsen. Hvilket jeg egentlig godt kan se. Jeg forestiller mig selv typen som en bleg eremitkrebs som kun bevæger sig ud af sin kælder, når der er tog i farvandet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Nærumbanen 1900-2000

Nærumbanen 1900-2000. Pris 300 kr.

Læs mere
Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak