Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Grindstedbanen (Jernbanen i dag)

af Ove Nygaard, 9/5 2012, 08:11 (4381 dage siden) @ UTJ

Nej, banen har udspillet sin rolle. Sporet er umådelig gammelt og svellerne kan ikke mere. Det eneste der virker tåbeligt er den fine bro som fører banen over motorvejen (jo, den er jo finansieret af vejprojektet - og i det store projekt fylder en bro jo ganske lidt). At der stadig kan køres på sporet er vist fordi det ligger meget godt, da banen er blevet brugt til at uddanne i svellestopperi.

Angående "den fine bro" så er jeg faktisk vidende om, at "fremsynede mennesker" forsøgte at argumentere for, at den ikke skulle bygges, og den allerede den gang hensygnende bane skulle nedlægges. Det var man ikke klar til, den gang motorvejen blev anlagt, og så er det jo så "let" bare at bevare motorvejsbroen i anlægsbudgettet. Vi må jo ikke glemme, at staten jo blot er vi skatteydere, uanset om vi bor øst eller vest for Storebælt. :-(

Den "tilsvarende" motorvejsbro over Haderslevbanen, der blev bygget på et tidspunkt, hvor denne bane reelt var ophørt med passagertrafik, blev også af en fremsynet person foreslået udeladt af motorvejsprojektet og samfundsinvesteringen "flyttet" til et sted, hvor den kunne gøre mere nytte. Men også dette forslag blev afvist, men nu kommer det så veterantogskørselen på banen til gode, kan man læse af en anden "tråd" i dette forum. Og de ca 20 mio kr, som den gang kunne have været "sparet", er jo betalt. Så til lykke til ildsjælene, der har fået den permanente tilladelse til den kørsel.:-D

Jo, det er sandelig svært at planlægge med fornuft mange år frem i tiden. ;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak