Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny operatør - Banedanmark (Generelt)

af Morten H, 25/11 2012, 12:54 (4222 dage siden) @ Michael Deichmann

Michael har en pointe: BDK og DSB har ringforlovet sig og gør sig umage for sammen at forbedre rettidigheden, trafikinformationen mv. Det er rigtig prisværdigt. Desværre er eksemplet om 'vores tog' som påpeget af Michael både uprofessionelt og unøjagtigt.

For det første er 'vores tog' alt for unøjagtigt, eftersom der både kører regionaltog (DSB Øresund), Intercity- og lyntog (DSB) og andre operatører (SJ) på den pågældende strækning. Spørgsmålet er så: Hvilke tog udtaler BDK sig på vegne af?

For det andet er det uprofessionelt, fordi BDK med formuleringen 'vores tog' sætter lighedstegn mellem sig selv og en togoperatør - og dermed risikerer at så tvivl om BDK's objektivitet i forholdet til andre operatører, som BDK jo skal behandle lige både mht. kanaltildeling og trafikinformation mv.

Jeg har flere gange på bane.dk set beskeder som 'toget kører ikke mellem Kokkedal og Kokkedal'. Eksemplerne er desværre mange. Præcis, aktuel og brugbar trafikinformation er ikke nemt. Men det er altså heller ikke raketvidenskab.

Lad mig også aflive en sejlivet myte blandt jernbanefolket: Bare fordi (nogle få) journalister stadigvæk bytter rundt på DSB's og BDK's roller, er det ikke det samme som, at folk der tager toget ikke kan skelne mellem DSB og BDK. Det tror jeg faktisk der efterhånden er ret mange der er i stand til.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak