Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mere gods på banen - via Helsingør-Helsingborg (Trafikpolitik)

af Leif Jørgensen, København Ø., 23/11 2013, 21:53 (3809 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Men jeg kunne da godt tænke mig at høre fra nogle af de, der har lokalkendskab og indsigt i kapacitetsforhold: Er der overhovedet plads på skinnerne til at komme "gennem København" med godstog. Jeg forudsætter, at det er udelukket at køre via København H.

Tilbage er "godsforbindelsesbanen" og hvordan er det nu lige det er med den? Det er da vist ikke muligt mere? Med mindre man laver en shunt fra Danshøj station gennem Harrestrup Haveforening m.v. til den nye strækning Ny Ellebjerg-Ringsted.

Henning Makholms sporplan for København kan måske hjælpe lidt på orienteringen. Der er et forbindelsesspor mellem Ringbanen og fjernbanesporene mellem Vigerslev Alle og Ny Ellebjerg. Nordsjællands Veterantog benyttede det i foråret, da de kørte "rundt om husene", og arbejdstog og lignende bruger det vel også af og til. Men i forhold til Vestbanen og Ringstedbanen ligger det forkert, så her skal man finde et sted at lave omløb. Noget der nok kan komme til at knibe, da fjerntogssporene går ret målrettet mod selve Hovedbanegården.


Men vi kan da godt lege med tanken: Kan man overhovedet køre godstog "vest om København", uden at skulle splitte hele S-togstrafikken ad eller hive Midtsjællandske jernbane (eller noget, der bare ligner) op ad skuffen igen?;-) For så er det jo astronomiske beløb vi taler om!

Et væsentligt problem er i hvert fald, at Ringbanen har femminutters drift i dagtimerne og timinutters drift om aftenen. Antallet af tog er altså blevet fordoblet siden Dan Link-togenes tid, hvor der i forvejen ikke var ret meget plads til forsinkelser.

Med venlige københavnske hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak