Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

skinnebusdriften på HFHJ

af Peter V. Christensen @, 5/2 2011, 06:02 (4831 dage siden) @ Per Hauberg

Det var nu ikke usædvanligt at se kombinationer med flere køretøjer, f.eks.

SM+SP+SP1
SM+SP+SB

Skinnebusserne anvendtes dagen igennem, hverdag som søndag. Mange rejsende kom dog med iltogene med de gennemgående vogne til/fra København H, og man forsøgte at køre skinnebustog som lokaltog med anmærkninger om, at man ikke medtog rejsende fra Hillerød til stationer, hvor "iltoget" med gennemgående vogne standsede (Frederiksværk, Melby, Dyssekilde og Hundested). Det var i halvtredserne. I tredserne forsvandt anmærkningerne og en del rejsende svigtede toget og begyndte at køre i bil til sommerhuset. Og med S-toget på Nordbanen forsvandt de gennemgående vogne.

Da man anskaffede de første Y-tog(lynetter) i 1965, forsvandt SM 1 og SM 3 fra daglig trafik, medens SM 2 fik et par år endnu. Omkring 1968 (21 år efter anskaffelsen) var skinnebusserne kørt i bund og blev udrangeret.

Peter V. Christensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak