Varde Vest remise (+ 1 foto)

af Poul Andersen, 21/5 2014, 09:36 (3631 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej Steffen!

Bl.a. var den nu nedrevne remise i Tølløse bygget over samme "læst" (Wenck).
Inden denne remise blev nedrevet havde der været stærke kræfter i gang for at redde den som fremtidigt kulturhus. Det mislykkedes desværre, da lokalsamfundet ikke var modent til at bevare noget industrikultur.

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen udgav i efteråret 2011 en formen publikation om remisen, historie, tegninger m.m. Og også med parallel til remisen i Varde Vest.

Måske kan dette hjælpe dig lidt mere på sporet.

Her et par billeder fra Varde Vest i 1966.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

[image]

[image]

Begge fotos: Holger B.D. Sørensen

Det nederste billede er fra 1973, idet der ses en SJ-skinnebus yderst til højre, ligesom det er VGJ Sm 7 der holder ved perron. Sm 7 blev anvendt på VNJ fra april 1972 til efteråret 1973 hvor ex. SJ materiellet tog over.

Ang. remisen på Varde Vest, så blev den bygget som tresporet i.f.m. åbningen i 1903, men udvidet med fjerde spor i 1905. Der er løbende sket ændringer og tilbygninger til remisen i 1920 og 1932, som også tydeligt kan ses når man færdes indvendig i bygningen. I de senere år er sporene 1 og 4 fjernet, idet den nu bruges af banetjenesten og som reservedelslager for værkstedet ved Varde station.

Vestbanen A/S har bebudet salg af Varde Vest station, og i denne forbindelse er der sat kræfter ind på at bevare hele stationsområdets bygninger samlet, idet stationsbygningen, remisen med drejeskive og varehuset udgør det sidste helt intakte Privatbanekompleks her i landet.

Mvh.
Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak