Jernbanerestaurationer

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 10/10 2014, 10:18 (3489 dage siden) @ Georg Schmidt
redigeret af Erik V. Pedersen, 10/10 2014, 10:40

Jeg besøgte engang i tresserne jernbanerestaurationen på Langå banegård. I forbindelse med ændret materiel og køreplan kunne man måske nok forstå, at netop denne restauration der lå i sydenden af den store stationsbygning ville have det lidt svært med omsætningen. Store steder som restauranterne i f. eks. Randers og Aalborg ville da eksistere til "evig tid" efter min mening, men tiden skulle vise det anderledes.:-D

Her en oversigt over jernbanerestaurationerne i 1945 vest for Storebælt, listen er vist endda ikke helt komplet. Restaurationerne var forpagtninger og der skulle betales afgift efter forskellige satser.

Aalborg, Aalestrup, Aarhus Fragtgods, Aarhus H, Aarhus Ø, Bramminge, Brande, Broen (Lbt), Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Haderslev, Herning, Hjørring, Hobro, Holstebro, Horsens, Kolding, Langå, Lunderskov, Nyborg, Nørresundby, Odense, Padborg, Randers, Ribe, Ringkøbing, Ryomgård, Rødekro, Silkeborg, Skanderborg, Skjern, Skive, Struer, Sønderborg By, Sønderborg H, Thisted, Tinglev, Tommerup, Tønder, Vamdrup, Varde, Vejle, Viborg og Vojens.

Mvh
Georg

-------------------------
Ringe.


Undertegnede kan tilføje Ringe (men det var maden bestemt ikke).


[image]
Som jeg husker det, var der restaurant bag de to -måske tre- nærmeste vinduer (tilbygningen + et/to vinduer).
19. august 1977.

[image]
Set fra gaden, havde restauranten formentlig egen indgang i tilbygningen, men disponerede vel også over de to vinduer mellem stationsindgangen og restaurantindgangen.
20. august 1977.

(Fotografierne stammer fra en senere tur med SIGNALPOSTEN til Fyn)



På en tidligere rejse -til Langelandsbanen og sammen med 10-12 medlemmer af Dansk Modeljernbane Klub, spiste vi middagsmad på jernbanerestauranten på stationen. Turen foregik pr. jernbane, København–Odense–Ringe med nævnte spisning- og derefter videre til Rudkøbing.

Som jeg husker det, blev restauranten drevet af et ældre ægtepar, hvor hustruen lavede maden og manden serverede. Det vakte en vis bestyrtelse, da vi ankom i samlet flok, og ønskede at spise varm mad. Så mange, så hurtigt, og så på én gang. Imidlertid blev bestillingen accepteret: Hvis vi kunne blive enige om samme ret og var indstillet på, at det jo tog en vis tid at lave maden. Det blev vi hurtigt enige om. Svinekoteletter m. tilbehør.

Som vanligt -i godt selskab- gik tiden hurtigt og bestemt ikke trist afventende. Maden lavet, serveret samt spist, og vi kunne fortsætte vor rejse mod Svendborg en oplevelse rigere, –for det var det, --og en af de gode.

Blandt deltagerne blev der ofte siden hen talt om denne middag: ”Kan du huske da vi spiste i Ringe ….” Om man kunne. Det var bare godt, og huskes altså endnu, 50 år efter.

Trist, at det er for sent, at fortælle det til værtsparret.

- - - - - -

Hvis der blandt "siden"s læsere skulle være en, der er i besiddelse af en tegning over stationsbygningen, ville en scanning have stor interesse.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=sfj-dsb-nyborg-ringe-faaborg

[image]

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak