Första järnvägen i Danmark?

af Niels Munch, 25/5 2015, 10:04 (3262 dage siden) @ Stranger

Den første jernbane under det danske monarki (som er betegnelse for de riger og lande, der hørte under den danske konge 1536-1864) er strækningen mellem Altona og Kiel (108 km) i hertugdømmet Holsten. Den blev åbnet den 18. september 1844 under navnet Christian VIIIs Østersø Jernbane.

Hertugdømmet Slesvig var et dansk len, mens hertugdømmet Holsten var et tysk len. Den danske konge var dermed både hertug eller medhertug (lensmand) og konge (lensherre) i hertugdømmet Slesvig, mens han som hertug eller medhertug i Holsten måtte hylde Preussen og det tyske forbund. Under krigen i 1864 tabte Danmark hertugdømmerne Slesvig-Holsten til Preussen. Da Danmark ved genforeningen i 1920 kun fik en del af Slesvig tilbage, forblev Altona (fra 1938 del af Hansestadt Hamburg) og Kiel (fra 1949 hovedstad i delstaten Schleswig-Holstein) således tyske.

Den første jernbane i kongeriget Danmark var strækningen mellem København og Roskilde (31 km), der blev indviet den 26. juni 1847.


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak