Ukendt lokomotiv

af Bent Hansen, 18/11 2012, 15:10 (4177 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.

Ud fra de oplysninger, vi kan få ved at studere fabrikspladen på lokomotivet, er der muligt. at lokomotivet har nr. 7193.
Kilde: Niels Munch15. november 2012.

At spore lokomotivet mellem næsten to snese seriebyggede og dermed ens lokomotiver er ikke muligt, da vi ikke har fotos af samtlige emner.

Derfor er det bedre at forøge at starte med at knække nummeret.

Er nummeret rigtig gættet, er lokomotivet:
Krauss 7193/1917. 785 mm. 22 m². 12 atm. Navn: “Lykkes Krausser”
1917 Leveret som nyt til Carl Jensen.
1917 - 19 Formentlig opfyldningsarbejder i Kolding Fjord for Carl Jensen.
1921 - 23 Andetsporsanlæg ved Hatting for Carl Jensen.
1923 - 24 Anlæg af Vestbirk Højspændingsværk for Carl Jensen,
1926 Ukendt anlægsarbejde i Horsens for Carl Jensen.
1927 - 28 Arbejder på Århus Station for Carl Jensen.
1928 Arbejder på Padborg Station for Carl Jensen,
1931 Arbejder på Fredericia Station for Carl Jensen.
1934 - 35 Anlæg af Storstrømsbroen ved Orehoved og senere ved Nr. Vedby for Carl Jensen.
1935 Anlæg af Næstved Havn og Kanal for Carl Jensen.
1938 - 39 Anlæg af andetspor ved Darup mellem Roskilde og Lejre for Carl Jensen.
1941 - 42 Anlæg af Karlsgårde Vandkraftværk for Carl Jensen.
1944 Brunkulsbrydning i Troldhede for Carl Jensen.
1945 - 49 Fiskbæk Briketfabrik for Carl Jensen.
1949 - 51 Hensat for Carl Jensen.
1951 - 52 Brunkuls- og overjordskørsel i 663 Bjerre Brunkulsleje for Carl Jensen.
1952 - 58 Hensat i Fasterholt for Carl Jensen.
1958 Ophug i Fasterholt for Carl Jensen.
Bemærkninger
Fabrikslisten angiver type XXVIIcl Bn2t. Levering til C. Jensen, Kolding. Carl Jensen boede på det tidspunkt i Kolding. Om lokomotivet var indsat der, vides heller ikke. Harteværket anlagdes af Carl Jensen 1919 - 20, men AH mener, at det var Dueslaget, der deltog her. Større chancer er der for, at lokomotivet deltog i opfyld af Kolding Fjord også for Carl Jensen. Her deltog netop et lokomotiv anskaffet 1917. Navnet skyldes lokomotivføreren i lokomotivets senere år, idet han hed Lykke, Formentlig Kaj Lykke. Navnet brugtes internt mellem lokomotivfolket og var ikke officielt, påmalet eller fremgik af plade. Virksomheden 1917 - 21 er ikke kendt med sikkerhed. AH anfører Løsning i 1921 - 22. I 1926 kan lokomotivet have deltaget i forlægningen af Horsens Station, selv om det godt nok var WT&K, der stod for arbejdet. Mellem 1926 og 31 blev de nævnte banegårde ombygget, forlagt, flyttet, nybygget. Nøjagtig hvilken entreprise Carl Jensen havde, vides ikke. Storstrømsbroen åbnedes 1937. Jordarbejdet ved Næstved Kanal startede 1935 og var afsluttet 1936, og havnen og kanalen åbnedes 1938. HJ angiver Fiskbæk 1948 med ukendt ejer. Carl Jensen afrømmede overjord for Fiskbæk Briketfabrik i Fiskbæk, men han arbejdede også på firmaets datterselskab i Ahler-lejet. AH mener, at Lykkes Krauser sammen med en anden maskine var i Fiskbæk. Carl Jensen var sammen med Carl Nielsen entreprenører på både Statens Ahler Brunkulsleje leje nr. 181a, 1940 - 45 og Statens gamle Leje i Troldhede leje nr. 181c, 1940 - 46. Hvor lokomotivet kørte og hvornår, vides ikke. 1951 - 52 angives kun Fasterholt.

Hvordan skal postkortet nu sættes i forbindelse med Lykkes Krausser?
Jo, kortet kan være fra opfyldningsarbejderne i Kolding Ford syd for havnen med åflytning og anlæg af Buen. Der blev fyldt op helt ind i Jernbanengade næsten hen til Løveapoteket, og der var smalspor helt derhen!

1917 er godt nok sidste øjeblik ud fra tøjet at dømme. Ligner billedet et opfyldningsarbejde? Måske. Er lokomotivet på fotoet nyt? Måske. Landskabet udelukker ikke bestemmelsen. Billedet kan været taget på arealerne vest for højhusene. Selve lokomotivet kan godt være Lykkes Krausser. Og entreprenøren var Carl Jensen. Lokomotivet eller i hvert fald regningen er leveret i Kolding. Anlægstiden var 1917 - 19.

Nu er postkortet jo formentlig sendt senere, end det er taget. Tidligst 1918. Det vælter i hvert fald ikke teorien. Da kortholderen boede i Gravens sammen med fire andre - måske arbejdere? - kunne de godt have deltaget i anlæg af Harteværket 1919 - 20 også for Carl Jensen. Om Gravens er det sted, jeg ville vælge som bolig, hvis jeg deltog ved anlægget, er ikke sandsynligt. V. Nebel, Bramdrupdam, Kolding eller Harte var bedre, men Gravens er kun 10 kilometer fra nærmeste arbejdsplads. Lokomotivet behøver jo ikke at deltage, for at man kan sende det gamle kort. Måske er modtageren med på det?

Troldhedebaneanlæg er selvfølgelig også en mulighed, men lokomotivet deltog ikke. Carl Jensen havde godt nok en entreprise på TKVJ, men helt oppe i nord.

KEJ-sidesporet teglværket, som også er nævnt, er en mulighed. Der var en del jordarbejder ved den sporforbindelse. Tracéen udnyttedes i øvrigt senere af Mergelselskabet på egnen.

Personen på fotoet er som tidligere nævnt ikke Carl Jensen.

Jeg understreger, at det kun er et bud, ude fra en problematisk læsning af nummeret.

Jeg mangler stadig at høre fra mindst ét lokalarkiv, men jeg havde jo lovet en reaktion i dag.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak