Ukendt lokomotiv

af Bent Hansen, 8/1 2013, 09:50 (4138 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.

Hvis du endnu hænger på i denne tråd, er her sidste nyt i den sag, der begyndte for snart længe siden.

Jeg har opgivet at komme sagen nærmere. Jeg tror stadig, at billedet, der indledte tråden, er fra Harteværkets anlæg med en svag chance for opfyld på Kolding Havn. Men jeg kan ikke bevise noget.

Litteratur tilgængelig på biblioteket i Kolding nævner nok opfyldningen, åflytningen og gadeanlæggene, men skribenterne interesserede sig åbenbart ikke for selve anlægget. Anlæggets hvem og hvordan. Ingen beskrivelse af anlægsmetode eller oplysninger om entreprenør.

Mens mange lokalhistorikere rundt om i landet har nævnt tipvognsbaner og endog vist billeder af sådanne samt deres lokomotiver, er denne vinkel helt forbigået i litteraturen fra såvel Kolding-egnen og Vejle Amt.

De lokale forskere har naturligvis lov til at angribe sagen fra deres vinkel og ikke den vinkel, jeg skulle have brugt.

Spørgsmålet er nu, hvor havde Guldvang sine kilder fra? Det har næppe været en bog. Jeg har set teksterne og skrevet af efter dem. Det var før kopimaskinens tid. Jeg har endog set billederne af lokomotiverne køre i Jernbanegade ved Buen i forbindelse med de nye gadenalæg. Det var bare før, jeg var i stand til at affotografere, skanne eller kopiere.

Billederne er åbenbart aldrig blevet afleveret til Lokalhistorisk Arkiv i Kolding. Eller også kan man på lokalarkivet i Kolding bare ikke finde dem.

Jeg har ret ofte været ude for en arkivar på et lokalarkiv, der har sagt, at han eller hun har set billeder i den stil, jeg ønskede, men hvor var det nu lige, de var? Fejlarkiveret, forlagt, udlånt og aldrig leveret retur. Også det har jeg været ude for. I nogen tilfælde erindrede arkivaren dog låneren, men om billederne kom retur, ved jeg ikke. Jeg sendte min artikel af sted, uden at afvente fotoet.

Hvis du ligger inde med eller har evner til at vriste billeder ud af nettet om anlæg af Harteværket og opfyld i Kolding omkring første verdenskrig, hører jeg gerne fra dig. Jeg kan ikke og vil ikke spilde mere tid netværksstøj og reklamer

Jeg har planer om på min hjemmeside at lægge “Anlæg af Harteværket” ud. Forummet her er for lille, eller min tekst er for stor. Jeg ved bare ikke, hvornår jeg får tid til det. Jeg vil nemlig tegne en plan over anlægget, og det er det, jeg mangler tid til. Jeg tør ikke kopiere nogle af de planer, der allerede findes i bøger, for det må man kun under nogle omstændigheder.

Jeg beklager, at jeg ikke kunne knække den nød. Det ærgrer mig.

Med venlig hilsen

Bent Hansen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

160 hk dieselrangertraktorer med Ardelt-gear
160 hk dieselrangertraktorer med Ardelt-gear

Her er to artikler fra DSB´s blad Vingehjulet om erfaringerne med de - dengang - helt nye rangertraktorer fra Ardelt-Werke i Vesttyskland. Artiklerne er skrevet af afdelingsingeniør i Maskinafdelingen K. Lykke Holm.

Læs mere

DSB MH324

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak