Røgplader på HII?

af Steffen Dresler, 19/11 2012, 20:25 (4176 dage siden) @ Jens

Kære Jens

”Le Maître”-udgangen på H II-maskinerne gjorde, at dampslaget i skorstenen ikke blev så hårdt som ønsket, hvorfor maskinerne fik spildedampsnedslag over kedlen ved kørsel. For at hindre dampnedslag måtte lokomotiverne derfor udstyres med de såkaldte ”Røgnedslagsskærme” efter den tyske type "Wagner". Indledningsvis ville man gøre forsøg med H nr. 794, der jo kørte med forsøgsskorsten. Men ved en skrivelse af 22. april 1942 bestemtes det, at første forsøg skulle være med H nr. 785. Ud over røgnedslagsskærmene blev der monteret en skrå plade under røgkammeret. Efter montering af dette udstyr blev spildedamp- og røg tvunget op og fri af kedlen under kørsel. Alle H II-maskinerne blev herefter gradvist udstyret med denne anordning.
Litra H II fik altså røgnedslagsskærme gradvist fra ca. 1943 og frem.
Håber det gav det svar du søgte.

Med venlig hilsen

Steffen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak