Avatar

Et spørgsmål vedrørende lave afstandsmærker.

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/4 2019, 02:25 (1846 dage siden) @ re20000

hej Morten

tak for grundigt uddybet svar, synes bare ikke jeg så det før en rettelse i SR76 engang...


De lave afstandsmærker er indført senest 1956, hvor Københavns Foto-Service fotograferede tre fotos af lave afstandsmærker omkring Hvidovre, som kan ses på jernbanekilder.dk. Oprindeligt blev mærkerne af DSB i "Vingehjulet" betegnet som "afstandmærker" (uden s), men det er i jernbanekilder.dk nu rettet til "afstandsmærker", som vistnok er den korrekte betegnelse i dag.

Restaurering og konservering af gamle film er en bekostelige affære, så den slidte "Fyn sådan set igen" fremkommer næppe i en bedre kvalitet lige med det første. Uskarpheder og formentlig også blegheden i filmen må skyldes den tekniske overførslen fra analogfilm. Originalfilmen (16 mm), formoder jeg, har været skarp nok, men den er næppe blevet renset for snavs.


Jeg tænkte nok man skulle gøre det billede for billede, det er bare synd at en film med potentiale til at trække interesse til jernbanen ikke fænger hos yngre mennesker fordi den er så svær at se.

Hej Nold,

Den er ikke svær at se, synes jeg. For en 16 mm film er kvaliteten ganske hæderlig, når man ser den på jernbanekilder.dk, også i "full screen" visning. Filmen er ikke værre end andre tilsvarende instruktions- og undervisningsfilm fra tiden. Der er naturligvis et kvalitetstab ved den digitale kopiering, især når det som her er tale om film med kraftig bevægelse, men her kan man nederst indstille visningens "kvalitetsgrad" til 480 i stedet for 360.

Kan huske den kørte i en uendelig sløjfe i førerrummet på et lokomotiv på jernbanemuseet for mindst ti år siden og da var den så utydelig at jeg ikke kunne være i mine sko og de små børn ikke gad den...

Det kan have været fordi, at filmen dér var blæst op i en størrelse, som den ikke kunne bære. Film, der vises på en stor skærm, tager sig sjældent godt ud, når man ser dem tæt på, som man gjorde i førerrummet på bemeldte lokomotiv. Det husker jeg fra min skoletid og fra de hjemlige 8 mm smalfilm. De skal betragtes på afstand. Hvor har du set filmen i bedre kvalitet?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak