Ukendt lokomotiv ukendt sted ukendt årstal

af Bent Hansen, 7/6 2019, 09:42 (1786 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Hej.

Husk, at da man startede den nye danske Padborg station kort efter Genforeningen, lå den "tyske" Padborg Station sydlige og lavere (nede i Krusådalen.) Det meste af det, I ser på fotoet kan være eksproprieret og fjernet til den nye stations areal.

Kunne skiftet på billedet være den "tyske" Padborgs nordlige indgangsporskifte? Så vidt jeg har læst mig til, havde der været dobbeltspor Flensborg - Tinglev, men hvornår andetsporet toges op ved jeg ikke. Min far gjorde tjeneste på gammel Padborg (den tyske,) men det er længe for sent at spørge ham. Han fortalte, husker jeg, at portøren, ser skulle sætte lamper i indkørselsignalet fra syd skulle huske at have pas med...... Signalet står stadig da vist på tysk grund? Også bemærkede han, at folkene på egnen havde fået deres sogn skåret midt over, så deres kirke og døde lå i Tyskland. De kunne krydse grænse på kirkestien søndag formiddag uden pas, men om det var Hanved Sogn eller Bov Sogn, har jeg glemt. Hanved kaldes af de fleste danske i dag Handewitt af en eller anden mystisk grund.

Har ondt ved at se noget her som Nr. Smedeby.

Mvh. BH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Banernes Biler

Banernes Biler. Pris 310 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak