En gammel plan, realiseret i moderne form?

af ulca, 19/6 2019, 20:52 (1773 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg fandt tilfældigvis en gammel bog, "Eventyret om Jernbanen" dateret 1935, hvor der er nævnt en daværende ide som ikke umiddelbart blev realiseret:
En elektrisk forbindelse mellem de daværende "Slangerupbanen" og "Amagerbanen", ideelt set (direkte citeret fra nævnte bog) som tunnelbane og en "tværgående Boulevardbane"; evt. drevet som en slags S-bane.
Altså en linje som skulle have ført fra Frederiksberg til Amagerbro.

Ideen blev som bekendt ikke realiseret den gang, men efter min bedste overbevisning svarer det nogenlunde til det som idag kendes som Københavns Metro linje M2; måske lige med undtagelse af stykket forbi Nørreport, og enten direkte eller via København H. (i tunnel). I øvrigt også debatteret da DSB i 1960'erne planlagde deres "T-baner", og jævnligt overvejet i forskellig form til omkring 1990 (plus/minus 5-10 år), hvor en skitse blev vist i et nummer af "Jernbanen" omkring 1985. Eller tager jeg helt fejl?

I øvrigt, andet steds i samme bog hævdes det at S i S-tog og S-bane ikke betød "Stad" eller "Storby", men blot angav at der anvendtes en "Stiv" køreplan.


Hejsa,

Den brede midterrabat i Vermlandsgade mellem Christmas Møllers Plads og Uplandsgade blev anlagt med henblik på forbindelsen mellem Slangerupbanen og Amagerbanen, så en smule blev der da realiseret. Se i øvrigt hele historien i "Byens Baner" (1997)

Historien om S'et i S-banen er minutiøst afdækket i et selvstændigt kapitel i "S-banen 1934-2009" (2009).

OK, tak for hurtigt svar. De to bøger vil jeg så lige kigge nærmere på.

Appropos "en smule realiseret" mindes jeg at have læst i "S-banen" at 2. gen. S-togene var designet til at kunne ombygges til også at være egnet, uden større besvær. Mest tydelige tegn er den karakteristiske sænkning af taget under pantografen, beregnet på at kunne bruge mindst mulig tunnel-diameter ved det planlagte "T-bane" projekt og derved billiggøre anlægget. Knap så tydelige tegn omfatter at togets bogier var forberedt til hurtig montage af strømoptager til sideskinne, og at der efter sigende var afsat plads til diverse ekstra kabler plus omskifter mellem pantograf og strømoptager på bogier. Det tyder efter min bedste overbevisning om at DSB var ret så, eller meget, optimistiske vedr. deres forhåbninger om realisering af "T-bane" projektet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak