Avatar

HHGB 4

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/7 2019, 00:37 (1759 dage siden) @ Michael Deichmann
redigeret af Morten Flindt Larsen, 3/7 2019, 00:55

Det ser ud til at være ved noget værksted eller remise, da der er et stakit vinkelret på sporet som ligesom indhegner området til højre for billedfeltet.
Det ligner ikke Grønnehave, men kunne det være i Gilleleje Øst inden HHGB blev ført frem til den nuværende Gilleleje Station?


Hej begge,

Det tror jeg, at Michael har ret i, men jeg kan ikke bevise det. Lokomotivet holder tværs over en vej, som breddemæssigt ligner Rostgårdvej. Leddet og den anden hvide indretning ude til højre svarer til, hvad der var af sære "stakitter" på Hornbækbanen i de første år. Er min teori om stedet rigtig, er billedet taget inden, at den grimme "moderne" garage erstattede de pittoreske stråtækte huse i baggrunden. Det passer med den forholdsvis store plads foran lokomotivet. Mit eneste identificerbare holdepunkt - og det er bestemt ikke meget - er toppen af den skorsten med skorstensrør, som yderst th. i billedet (markeret med pil).
[image]


Skorstenen og taget kan genfindes på et luftfoto fra 1949 (markeret med pil), hvor bygningen så er udvidet med en længe i forhold til loko-fotoet, ligesom der er opført et lille hus (udenfor billedkant på loko-fotoet).
[image]

Men som sagt, det er kun en teori. Der er ingen "smoking gun", og arkiv.dk giver ingen hjælp. Men måske kan lokalarkivet finde nogle ikke offentliggjorte fotos fra stedet, som kan hjælpe videre, eller de kan måske hitte ud af, hvornår længen i højre side blev tilbygget og de stråtækte huset blev revet ned - hvis det altså er det rigtige sted. En årstalsmæssig nedre grænse for foto er så 1916 og den øvre vel senest 1928. Nærmere kan jeg ikke komme det.

P.S. Jeg kan ikke finde andre steder på HHGB, som passer med fotoet.

P.S.P.S.
Trætoppene over hustaget th. passer også med luftfotoet.

PS.P.S.PS.
Der er vogne efter lokomotivet, kan man se på bremseslangerne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak