På tur i bivognen

af Steffen Dresler, 28/1 2020, 20:49 (1550 dage siden) @ Georg Schmidt

Minder!

Vidste I, at i forenden af bi-vognen (KS billedet) i midten af billedet bag drengen (den forreste vogndel) fandtes et rundt stort håndhjul?

Havde man nu været ude for en ”dum konduktør”, der jagtede alle drengene med deres 4 linjers sporvognskort (udstedt af kommunen til f.eks. de ”de små engle” fra Københavns Drengekor, der boede over hele byen), kunne der vente ham en slem overraskelse! Normalt kunne der på linje 7 fra Kgs. Nytorv og ud til Nørrebro, Bellahøj, Brønshøj og Husum om eftermiddagen, være op til 10 til 15 drenge, der skulle den vej, alle i bivognen. Da det var samme tidspunkt som ”Mimrekortene” var ved at være slut for disse indehavere, kunne – og gav det – ofte lidt problemer. Drengene ville nemlig ikke ville finde sig i at blive hundset rundt og prikket til med en paraply eller stok for at en overbelæsset ”gammel kælling” (blev IKKE sagt men tænkt) med stor frakke der lugtede, hat og slør og dampendende cerut, skulle flytte sig fra et sæde, hvor der allerede sad fire til fem drenge! Var konduktøren på ”kællingens side” for husfredens skyld og truede med at inddrage sporvognskortet (svarer vel til i dag at inddrage et barns smart-phone), faldt straffen prompte. Ved enten Nørrebros remise eller Degnemosen, hvor linje syv vendte, kunne man næsten være sikker på, at når alle passagererne havde forladt vogntoget og det skulle sætte i gang, flyttede det sig ikke en meter, mens hjulene på motorvognen asede, gnisterne føg og masede for at komme i gang. Bi-vognen var nemlig blevet fuldstændig bremset ved hjælp af skruebremsen, det lille runde håndtag!
Englefryd når konduktøren bandende og truende løb op for at løse bremsen, mens det bagved ventende vogntog utålmodigt klimtede som et maskingevær for at komme videre ligeud.

Fortsat god aften og tak til Georg for billederne (og minderne)

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

De danske gasværker og banerne omkring

De danske gasværker og banerne omkring. Pris 330 kr.

Læs mere
DSB ME1532

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak