D 880

af Steffen Dresler, 15/2 2020, 12:33 (1546 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Go´formiddag Thomas og alle I andre selvfølgelig!

Ja, det er da et sjældent billede af en fuldstændig uombygget eller på anden måde "berørt" litra D II.

Det man skal bemærke på billedet er tenderen, der klart indikere, at her har vi fat i en af de amerikansk producerede maskiner fra Baldwin Locomotive Works.
Disse var for det første de D-maskiner der fik større cylindre på Ø 460 mm mod de sædvanlige på Ø 430 mm, havde rundglidere, men nok mest bemærkelsesværdigt tenderens synlige naglehoveder. Det stod helt klart i specifikationerne fra fabrikken, at de som på alle andre lokomotiver med tendere fra fabrikken ikke skulle have planslebne naglehoveder. Derfor let genkendelig på afstand. Yderligere fik Baldwin lokomotiverne ikke støbt fabrik, fabriksnummer og år ind i midterste hjulskærm, men en cirkulær fabriksplade monteret på røgkammerunderstøttelsens buede plade. Kan dog ikke se på billedet.

[image]

Årsagen til at maskinerne blev byggede i Amerika var så godt som undersøgelser har vist, overhovedet intet at gøre med salget af de Vestindiske øer til USA (samt en anderkendelse af at Grønland var dansk!!) men udelukkende fordi ingen andre fabrikker i Vesteuropa kunne producere lokomotiver for Statsbanerne på dette tidspunkt efter den 1. verdenskrig (kan læses i sidste kvartalsskrift fra Jernbanemuseet).

Ud over lokomotiverne købte DSB også større mængder af reservedele, bladfjedre og andre metalvare, så Scandia bl.a. kunne færdiggøre alle de lange Q-vogne der stod uden for fabrikken, men manglede hjul mv.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak