Interessant - interessant.
Der er dog lidt mere på den historie end hvad tysken skriver (og grundet mine elendige tyskkundskaber, så må andre fodre tyskerne med oplysninger).

Rent teknisk var Mo'erne ikke DSBs ejendom under prøveturene idet de endnu ikke var afleveret til DSB.
Det hele begynder - som altid - nogle måneder inden.
Maskincheferne ved SJ, NSB og DSB havde en lille klub, som mødtes med mellemrum.
Møderne strakte sig i reglen over nogle dage. I løbet af disse kunne nye værksteder og nyt materiel beses samt forskellige emner kunne tages op til drøftelse.
Så vidt jeg kan se på den selskabelige tone, så må disse ledende embedsmænd have kendt hinanden ret godt.
I året 1938 var det DSBs tur til at afholde mødet.
Hedegaard Christensen, som 1/3 1938 var blevet maskinchef for DSB, fik i samarbejde med Frichs og Scandia sat i fint lille program for tiden 5-8/9 1938.
Programmet bestod bl.a. i en udflugt til Storestrømsbroen, naturligvis med eget særtog, formet med Mo og en vogn. Fra Orehoved gik turen til Slagelse via Næstved-Dalmose og sluttede i Korsør. Her skiftede selskabet til færgen og forsatte med lyntoget “Englænderen” til Fredericia. Efter at havde beset Lillebæltsbroen, kørte biler fra A/S Frichs maskincheferne til Århus.
D. 7/9 blev Frichs besøgt og de under bygning værende Mo blev da beset. Samme dag gik turen til Scandia, som havde ordre på nogle stålvogne.
Med denne viden i baghovedet er det vel ikke underligt hvis maskinchefen for NSB fattede interesse i motorvogne og lyntog.

D. 4/10 1938 skriver Frichs til DSB og henvisninger til de tidligere forhandlinger med Knutzen, hvorunder Frichs bad om at måtte stille 2 Mo til rådighed for NSB. Endvidere oplyste Frichs at Generaldirektør Hoff var meget interesseret i en mellemvogn, således at et trevognstog kunne demonstreres. Denne mellemvogn foreslog Frichs skulle være en af de nye Acm vogne. Frichs ville gerne havde et hurtigt svar, da det var planen at sende toget derop i slutningen af oktober.
Knutzen var klart positiv overfor tanken og noterede et “Ja” på brevet.
Dagen efter skriver DSB til Frichs og meddeler at de benyttede Mo-vogne ikke måtte være overtaget af DSB. De skulle altså tages “fra produktionen”. Fordelen for Frichs og NSB ved denne ordning var at der ikke skulle betales leje til DSB for Mo’erne. Dog skulle Frichs betale forsikringer mm. for Acm-vognen.
Det sparede Frichs for en del penge. Hvis vi regner med DSBs priser fra 1934 på Mp-motorvogne så ville prisen blive ca. 13.400 kr. alene for leje af motorvogne.
D. 21/10 meddeler Frichs at toget ville være hos NSB i ca. 2-3 uger. Det overraskede DSB noget, som ikke havde forestillet sig en så lang periode. DSB ville dog ikke foretage sig noget i forhold til Frichs, da DSB skønnede at det ikke ville fremme “mulighederne” (uden at det ses nærmere hvad dette var).

D. 31/10 1938 afgik Mo 289-Acm 139-Mo 290 fra Århus kl. 7.55 med kurs mod Norge.
D. 1/11 1938 ankom toget til Oslo kl. 5.35 om morgen. Ellers så programmet således ud i Norge.

Dato Strækning Længde, køretid Bemærkninger
2/11 Oslo Ø-Voss 385 km, 5t, 2 min. Uofficiel prøvetur ad Bergensbanen.
3/11 Voss-Oslo Ø 385 km, 4t, 59 min. Uofficiel prøvetur.
4/11 Oslo V-Grovane-Oslo V 691 km, 8t, 59 min. Uofficiel prøvetur.
5/11 Oslo Ø-Støren 501 km, 6t, 31 min Næsten i Trondheim
6/11 Støren-Oslo Ø 501 km, Uofficiel prøvetur.
7/11 Ingen kørsel
8/11 Oslo Ø-Bergen 492 km, 6 t, 55 min. Officiel prøvetur med VIP'er.
9/11 Bergen-Oslo Ø 492 km, Officiel prøvetur
11/11 Oslo-Kristianssand-Oslo Officiel prøvetur
12/11 Oslo-Trondheim 6t, 59 min Officiel prøvetur
13/11 Trondheim-Oslo 6t, 59 min Officiel prøvetur

Forsatte d. 13/11 kl. 17.55 mod Sverige, pass Kh d. 14/11 kl. 5.39 og ank. Ar kl. 11.18 efter ca. 7.100 km.

Nordmændene var ret begejstrede for motortoget. Eksempelvis brugte Bergenbanens hurtigtog 10,5 time til turen mod Mo’ernes 7 timer. Et ligene forhold var at finde på banen mod Trondheim.

Den 15/11 1938 skriver Frichs til DSB at Mo 289-290 havde været i Norge “de sidste 14 dage til prøve- og demonstrationskørsel”. Da de nu var tilbage, ville Frichs gerne vide hvornår det passede maskinafdelingen at afholde de normale afleveringsprøver. Umiddelbart så Frichs ikke nogen grund hertil, da maskineriet havde virket fuldt tilfredsstillende under prøveturene. Dette var DSB ikke enig i, da DSB ønskede afleveringsprøverne (bare for en sikkerheds skyld).
Desuden blev Mo’erne løftet for at se om der var skader på centertappe, fjedre mm. inden de blev sat i drift.
Samme dag afsender NSBs generaldirektør Hoff et brev til DSB og heri roses DSB. Bl.a. hed det “Vi ønskar samtidig å uttale vår største anerkjennelse for de glimrende resultater man i Danmark har nådd frem til gjennem målbevist og innsiktsfull utformning av dette materiel.”

De 2 Mo - 289 og 290 - blev begge overtaget af DSB 17/11 1938. Altså efter prøveturene og helt i tråd med DSBs holdning da sagen starter.