Avatar

Den skæve - Mellem Filskov og Blåhøj - edit

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/8 2020, 09:21 (1338 dage siden) @ Kai Bayer
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 27/8 2020, 09:49

Jeg spadserede langs banen fra Grindsted til Blåhøj den 9/6 1973.

Overskæringen syd for Blåhøj (Ved Hallundbæk):

[image]


Kære Kai - og alle andre

Jeg kan ikke rigtig forliges med, at dette billede er fra Hallundbæk. I Hallundbæk lå overkørsel nr. 56 med vogterhus nr. 17.

Min hypotese er p.t., at billedet viser overkørsel nr. 59 med vogterhus nr. 18.

Overblik:

Mellem Filskov og Blåhøj lå fra Filskov mod Blåhøj (fra syd mod nord):

Overkørsel nr. 53 med vogterhus nr. 16. Det Kongelige Bibliotek - Danmark set fra Luften har p.t. ingen billeder af huset.

Overkørsel nr. 56 med vogterhus nr. 17. Det Kongelige Bibliotek - Danmark set fra Luften har to billeder derfra: Et fra (angiveligt) 1958 og et fra (angiveligt) 1977. Herudover har Georg - så vidt jeg kan se - fotograferet overkørsel nr. 56 med vogterhus nr. 17 her (øverste foto).

Overkørsel nr. 59 med vogterhus nr. 18. Det Kongelige Bibliotek - Danmark set fra Luften har p.t. ingen billeder af huset, men det er "kommet med i baggrunden" i (angiveligt) 1950, (angiveligt) 1952 og (angiveligt) 1961.

Edit: Ifølge togplan 11 gyldig fra 30. maj 1970 var alle de tre nævnte overkørsler udstyret med advarselsanlæg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak