"Betjeningssystem" sidespor på fri bane, TMM

af Søren Johannessen, 28/12 2020, 12:36 (1216 dage siden) @ ivar

Det må du lige forklare.

Man tager en nogenlunde standardtelefon med numerisk tastatur, der genererer en printet meddelelse i den anden ende. Er vi ude i klartekst eller er det noget telegrafagtigt - der er jo folk herinde der stadig kan huske A og X.

mvh
-ivar

Nej, Ivar, jeg skriver jo netop, at der ikke var tale om en alm. 76E-telefon, sådan som andre herinde skriver. Printertelefonen ligner blot en sådan, i ydre design. Indeni er den ganske anderledes, bl a med et indbygget modem.
Printertelefonen var placeret der, hvorfra man ønskede at kommunikere (stationskontoret eller FC) mens der var anbragt en TMM-boks, indeholdende en simpel datamat og et modem, dertil, hvor man ønsker at kommunikere (understationen, f eks et sikringsanlæg eller ovk).
Fra printertelefonen kan der indtastes op til 4 ordrer, og modtages op til 8 indikeringer (tilbagemeldinger), til/fra hver enkelt TMM-boks, som enten kan være en man ringer op til, som en alm. fastnettelefon (dial-up), eller som der er konstant forbindelse til, via en fast (evt lejet) telefonforbindelse.
Der var derfor blot tale om en meget simpel form for fjernstyringssystem, som vi ville kalde det ved DSB/Banedk.
Systemet er ikke fejl-sikkert, det vil bl a sige ikke selvovervågende, og kan derfor ikke benyttes til at etablere sikkerhedsmæssige spærringer mellem to sikringsanlæg, men blot til at "forlænge betjeningspersonalets arme".
Derfor DS-signaler ved sidesporene, i modsætning til signalafhængighed til de tilgrænsende U-signaler.

Og ja, printertelefonen skriver på "kassebon'en" i klar tekst, f eks:

  • TMM. OVK 438/440 RD-AB AD
  • 15:45 27-03-92

  • 8 MED ALARMKONTROL
  • D. INDGANG: ON OFF
  • LILLE FEJL.............1
  • NEDE 8 MIN...........2
  • STOR FEJL......3
  • FJL "PIGE".............4

I dette eksempel "Stor fejl" på ovk 438/440.
TMM-enheden var så indstillet til selv at ringe op til printertelefonen, når der optrådte en ændring af tilstand ("8 MED ALARMKONTROL"), på een af dens 8 indgange, hvis systemet kørte "dial-up".

Mvh
Søren


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak