Stepina - Polen - Togbunker

af Steffen Dresler, 7/5 2021, 23:38 (1084 dage siden) @ Steffen Dresler

De forskellige datoer irriterer mig og jeg må konstatere, at de historiske fact åbenbart ikke helt stemmer sammen, hvis altså de informationer jeg kan finde på I-net er korrekte.

Men som det ser ud nu er Hitler (AH) og Mussolini (MU) mødtes i nærheden af ”Anlage Süd” omkring den eller den 27. AUG 1941.

MU´s tog (fra Italien??) er ankommet og er hensat i den armerede tunnel ved ”Anlage Süd”, mens AH´s tog (fra Wolfsschanze) er hensat i en anden tunnel bygget ind i et bjerg/bakke lidt nord for Strzyzow ved ”Anlage Süd”. AH er herfra bilet til MU i ”Anlage Süd” og næste dag (den 28. AUG. 1941) er de begge fløjet i AH ”FW 200 Condor” til ”Wehrwolf” i Ukraine. Besøget i.f.m. indsættelse af italienske enheder under tysk kommando på Østfronten.
Jf. billeder er MU angiveligt afrejst tilbage til Italien fra ”Anlage Süd” med tog den 29. AUG 1941.

Og alligevel er der andre info., (fra jødisk fange Hirsch Biederman underbragt på Krosno flyveplads, ref.: Mark Biederman, Schindler’s Listed, Krosno Airbase, Poland: August 27, 1941, Academic Studies Press, 2019) der fortæller at AH og MU fløj fra KROSNO (Anlage Süd) den 27. AUG 1941 om morgenen i en FW 200 Condor tailnumber D2600, hvilket passer med at være AH personlige fly.
Men disse datoer stemmer jo slet ikke overnes med de to kilder der er henvist til tidligere. Og billedmaterialet, selvom fra Holocoastsamlingen National Libery i New York, er fejlbehæftet, da bl.a perronernes belægning ikke stemmer med billedtekster. Perrondækket i Wolfsschanze var fyrretræsbjælker, mens de i de andre steder var jord/grus/asfalt, hvilket jo tydeligt afslører evt. fejl i billedtekster vedr. modtagelser/afgang etc. et nærmere angivet sted.
Yderligere er informationen om at der var en æresvagt bestående af sortklædte LAH soldater nok ikke korrekt, da LAH på dette tidspunkt ikke mere anvendte denne paradeuniform, men almindelige grå/grønne feltuniformer.

Jeg kan ikke komme det videre og det er også udenfor min interesse at dykke dybere ned i dette møde. Men jernbanemæssigt kan man konstatere, at der altså er TO tuneller/bunkere for tog ved ”Anlage Süd” i det nuværende Polen og at der dér var ”parkeret” hhv. AH i den ene og MU i den anden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB ME1519

Jernbanebøger

Hjælpen Til Sønderjylland

Hjælpen Til Sønderjylland. Pris 270 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak