Sporbenyttelse på Kbh Hovedbane i "gamle dage"

af Chivas, 1/12 2022, 23:49 (509 dage siden) @ Niels Munch

Mere og mere bliver opklaret ved alle de gode indlæg. :-)

Billedet fra Rungsted Kyst St. viser, at 2xMO-togene til Hg må have været nødt til at koble fra og lave omløb både i Hg og Kh.
Selv med styrevogn kan der ikke ske ankomst fra Hg til Kh i spor 5 / 6 OG derefter afgang igen direkte mod nord, (hvis vi ser bort fra venstresporskørsel fra Kh, se VU-signalet på tegningen).
Men jeg ved slet ikke, om man overhovedet kunne koble 2xMO + x vogne + 1 styrevogn.

Man kunne koble 1xMO + 2 vogne + 1xMO som Pull-Push tog; som man gjorde på Frederikssundsbanen. Men det erindrer jeg ikke at have set på Kystbanen. Dette kunne tyde på, at der var en teknisk overgrænse for, hvor lange styrekablerne kunne være, når der ikke blev brugt Pull-Push på Kystbanen, hvor der som regel var tre vogne med. På billedet ses netop tre vogne.

Sådan er/var der (måske) mange bindinger mellem tog-teknik, sporgeometri, signaler og sikringssystemer. Mange af disse bindinger er i dag ophævet ved standardiseringer, men også ved øget komplicering, pris og sårbarhed. "Gode gammeldags bremseprøver" der krævede sine særlige signaler, er væk; se signalerne på Kh-tegningen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik

Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak