Ugens Triangel - jyske Mc'er (6 fotos)

af Niels Munch, 4/4 2013, 14:54 (4055 dage siden)

God eftermiddag,

Sidste uges Triangel blev flot suppleret af Georg med fotos af VLTJ M 2"', hvorfor det er nærliggende at fortsætte med den i denne uge:

[image]
VLTJ M 2"' med A 2 ankommet i Lemvig, 09.07.1962 (nm).

[image]
VLTJ A 2 (stadig på sine 1,8 m teak-boggier) og M 2 i Lemvig, 09.07.1962 (nm).

DSB lod i 1950 fem af sine MF-motorvogne (DfA Model VIII A) ombygge til vogne med litra MC. Disse 5 havnede alle ved privatbaner, og *her* hilste vi på KRB M 4 og ØSJS M 2.

Nu er turen så kommet til de 3 jyske, herunder ovenstående VLTJ M 2"', der kom til VLTJ via RØHJ (M 4).

Selv nåede jeg aldrig på RØHJ, inden det var for sent, men andre gjorde:

[image]
RØHJ Mc 652 med H 22 i Sørvad, juli 1959 (foto: ESA, arkiv: nm).

Til gengæld omfattede 1964-ekspeditionen Varde:

[image]

[image]
VaGJ Mc 651 Varde H, 02.07.1964 (begge fotos: nm).

Når man ikke kan slippe for lys- og højttalerstanderen, sorry, så handler det om, at den gør "mindst skade".

Og således havde vi fat i alle ex MC-motorvogne, hvoraf 3 endnu eksisterer.

Af alle 18 MF-vogne blev de 5 til MC, og resten blev udrangeret - og ophugget, liiige bortset fra MF 643, der via en skæbne som specialvogn uden nr. havnede i Bindeballe, og MF 647, der - som nævnt i tråden i sidste uge - blev til VLTJ M 1".

Men sådan er der jo så meget. Jeg vil runde dagens indlæg af med et nærmest idyllisk og MF-relateret foto:

[image]
DSB Hs, MF og FE på Odense Syd 1950-54 (ukendt fotograf, www.odensebilleder.dk billednr. 5877).


Bedste hilsener, især til MC-fans'ene
Niels


Har du hang til Triangel'er, så kig med *her*.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak