Sporveismuseet i Oslo - del 1 (7 fotos)

Når man velbespist og veludhvilet går i land på Vippetangen i Oslo kl. 10:00, har man ca. 5 timer i Norges hovedstad, hvor man dels kan besøge Sporveismuseet i Vognhall 5 ved Majorstuen, dels kan train- og tramspotte på Sentralstasjonen hhv. ved Jernbanetorget, alt i et passende tempo og inden, man skal borde Gotlandsbolaget igen til hjemfærden.

[image]
Vognhall 5 ved Majorstuen i Oslo, 26.03.2025 (nm).

En god kontakt ved Lokaltrafikkhistorisk Forening (LTF) sørgede den 26. marts 2025 - trods endnu ufærdig ombygning - for adgang til vognhallens omfattende samling, hvorfra jeg i det følgende skal vise nogle eksempler - suppleret med lidt historiske fotos. Vi er jo på Jernbanehistorisk Forum:

[image]
Vogn nr. 8 af Holmenkolbanens (HKB) 1. serie (MAN/Schuckert 1897, udr. 1963 efter 40 år som arbejdsvogn). Ved siden af t.h. ses HKB nr. 110.

Disse "tændstikæsker", bygget som bysporvogne, viste sig for små, især på store udflugtsdage, hvorfor HKB fra 1910 og under inspiration fra bl.a. amerikanske "interurbans" anskaffede brede bogievogne, f.eks.:

[image]
HKB nr. 42 (Skabo/Westinghouse 1917, udr. 1982).

Vognen ses i udgave som "endeinngangsvogn"; i en periode herefter var "midtinngangsvogner" sagen, indtil det skulle være "gjennomstrømningsvogner". Så der blev i tidens løb ombygget en hel del på de store tagrytter-/teakvogne.

[image]
Søstervognen nr. 40, opr. endeinngangsvogn (Skabo/Westinghouse 1914, omb. 1955, udr. 1982). Foto: Narve Skarpmoen, Nasjonalbiblioteket.

Holmenkolbanens "tændstikæsker" kom aldrig til centrum ad sporvejsnettet, og de brede vogne kom det først via "Fellestunnelen", der åbnede 1928. Andre forstadsbanevogne, bygget som "smalle", kom imidlertid ad gadesporvej ind til Oslo centrum, f.eks. denne type t.h.:

[image]
Bærumsbanens (BB) bogievogn litra A nr. 3, senere 43, så arbejdsvogn 393 (van der Zypen & Charlier/Siemens-Schuckert 1924, udr. 1995). Vognen t.v. er "bysporvogn" OS nr. 121.

[image]
A-vogn nr. 3 på Haslum Stasjon, Bærumsbanen. Foto: Ukendt. Nasjonalbiblioteket.

Da Bærumsbanen i 1942 blev forlænget fra Kolsås til Røabanen, og der via Majorstuen og Fellestunnelen kunne køres til centrum, anskaffede man de brede, mørkeblå C1-stålvogne, ligesom man i 1949 til 1966 byggede C2-stålvognene, delvis under anvendelse af el-udrustning etc. fra A-vognene. Indimellem byggede man de 2 D-vogne nr. 401 og 402, idet man "flækkede" A-vognene nr. 30 og 10 på langs og "byggede dem brede". De var færdige i 1943 hhv. 1944, men blev ikke den store succes og udrangeredes 1982 hhv. 1980 efter behersket anvendelse. Ingen af de 2 vogne er (desværre) bevaret:

[image]
D-vogn nr. 401, Avløs 1960. Ukendt fotograf - digitaltmuseum.no, ID: A-40202/Ua/0005/042.

Der er mere om de brede forstadsbanevogne i mit indlæg om Majorstuen.

Jeg pauser her og fortsætter i del 2 .....

Du forkæler os, Niels. Tak! :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Du forkæler os, Niels. Tak!

Velbekomme Morten. Det er så min måde at holde lidt styr på, hvad jeg har set. Og såfremt andre forister har lidt fornøjelse derved, så er det bar' bonus :-D .

M.v.h.
Niels

Du forkæler os, Niels. Tak!

Velbekomme Morten. Det er så min måde at holde lidt styr på, hvad jeg har set. Og såfremt andre forister har lidt fornøjelse derved, så er det bar' bonus .

M.v.h.
Niels

Kære Niels,
det har vi!
Bh Ove af Erritsø, inkarneret "forist"

..... fortsat fra del 1:

En anden forstadsbane, der kørte ad gadesporvejsnettet ind til Oslo centrum, var Ekebergbanen:

[image]
T.v. Ekebergbanens "Vikingekip" nr. 1001 (Skabo/Siemens-Schuckert 1917, hensat 1957). Vognen t.h. E2 nr. 163 er en "Gullfisk" prototype fra 1937. Foto: JB-P.

"Vikingskipene" var første bogievogne på bynettet, hvor afstanden mellem sporene dengang var mindre end i dag. Derfor var vognbredden kun 2 m og vognenderne gevaldigt tilspidsede, så 2 vogne kunne mødes - selv i kurver. Men bogierne slog ud under vognkassen, hvorfor den særlige "amerikanske" banerømmer var fornøden. Tilsvarende kender vi fra Dresdens "Großer Hecht", der dog er fra 1929. Som det anes på foto, var disse Vikingskipe faktisk "laventrévogne"!

[image]
Ekebergbanens "Vikingskip" nr. 1001 som ret ny, foto: Narve Skarpmoen. Nasjonalbiblioteket.

Ekebergbanen anskaffede udelukkende bogievogne, og fronten af en nyere version ses her:

[image]
Ekebergbanens nr. 1013, typen kaldtes "Salonvogner", banens flagskibe (Skabo/Siemens-Schuckert 1932, udr. 1974). Vognen t.v. er en HøKa.

Afstanden mellem bynettets spor tillod efter regulering nu vogne i 2,5 m bredde med mere "normale" endepartier, skønt vognlængden stadig var godt 15 m. Ekebergbanen havde i øvrigt en driftsspænding på 1500V, men de overholdt køreplanen fint på bynettets 600V.

[image]
Ekebergbanens nr. 1013 på Jernbanetorget 1973. Foto: Lars Blystad - digitaltmuseum.no, ID: LTFF.00980.

Michael D. og I andre skal naturligvis ikke snydes for:

[image]
Ekebergbanens rutebil nr. 2 (Skabo/Berliet 1924, i drift til 1933). Benzinbussen bagved er OS nr. 745 type B6 "Flodhest" fra 1939.

[image]
Ekebergbanens rutebil nr. 1 (af serien nr. 1 - 4 fra 1924, i drift til 1931). Fotograf ukendt. Nasjonalbiblioteket.

[image]
F.v. ses "Gullfisk" E1 nr. 170, bysporvogn OS nr. 6 og en bid af HøKa nr. 234.

Om "Gullfiskene" bygget 1937-39 skal nævnes, at de i "serieproduktionen" udførtes i 2 udgaver, type E beregnet for bytrafik og type B beregnet til forstadsbaner (excl. de vestlige "bredprofilbaner"). Men efterhånden kørte de stort set "overalt". De sidste gik ud af drift 1985.

Se evt. mere i min tråd om Sporvogne i udlandet - Oslo Sporveier. Og om ledvognene i Eyolf's tråd: Los conquistadores inntar Oslos gater.

Så har jeg ellers forskånet jer for snak om Rød-, Grøn- og Blåtrikker samt bivognene, der er en historie i sig selv, og for de forskellige selskaber og deres kørsel hos hinanden med hinandens materiel, indtil det hele efterhånden indgik i Oslo Sporveier. Og for den nyere tids omorganiseringer .....

Særligt interesserede kan henvises til Thorleif Strandholt's bogserie udgivet af LTF og SHS i fællesskab. Bøgerne kan også lånes på biblo. De "indbyggede links" kan nok dække den første nysgerrighed ;-) .

Fotos, hvor intet er angivet, er ved mig (nm) 26.03.2025.

Bedste påskehilsener
Niels
En "trikk" er en sporvogn uanset type på samme måde, som en "vov-vov" var et 4-benet pattedyr uanset art, da ungerne var små

Takk for flotte bilder med mye god informasjon, Niels! Du er et oppkomme av ferrovial kunnskap! Må jeg likevel få lov til å korrigere deg på ett lite punkt: Ekebergbanen kjørte på 1200 V likestrøm, ikke 1500. På bysporveiens 600 V-nett virket de alltid tunge og trege, og det var forunderlig å se hvordan de formelig våknet til live når de kom ut på sitt eget 1200 V-nett. Med ett ble de tunge og trege vognene elegante og lettbente. Det var som om de formelig sprintet oppover bakken forbi Sjømannsskolen.

De første ekebergbanevognene hadde f.ø. også et annet tilnavn: "pansertrikk". Dette kom også til å bli brukt om Bærumsbanens vogner type A da de kom inn på bynettet. Og siden Niels viser A.3 i de fargene den hadde hos Bærumsbanen, får jeg vise den slik den så ut da den gikk som arbeidsvogn hos Oslo Sporveier:
[image]

Så en liten tilleggsopplysning når det gjelder Holmenkollbanens opprinnelige, små vogner: Årsaken til at de aldri kom inn på bysporveiens skinnenett var den innebygde førerplassen. I forhold til bysporvognenes helt åpne førerplass var det jo et arbeidsmiljømessig enormt fremskritt, men Oslos daværende politimester mente at innebyggingen hindret vognførerens utsikt og dermed utgjorde en vesentlig trafikkfare. Og på det grunnlaget forbød han Holmenkollbanens vogner å kjøre på bylinjene. Akk ja!

Hvis noen vil se mer fra Sporveismuseet "Vognhall 5", kan de klikke her.

Hej Eyolf - og øvr.,

Mange tak for korrektioner og supplerende oplysninger.

Sjuske- og slåfejl etc., som ikke fanges af en stavekontrol, er ærgerlige, og det er fristende at undskylde sig som en tysk kollega gjorde på Drehscheibe-Online: "Schreibfehler sind special effects meiner Tastatur; wer sie findet, darf sie behalten." :-|

De kilder, jeg har benyttet, afslører en forkærlighed for øge- eller nok snarere kælenavne til sporvognsmateriellet. Og navnet ”Panservogner” var vist også anvendt på den gruppe vogne, hvortil HKB nr. 42 hører, og hvor tagrytteren er trukket helt frem til gavlen. De forudgående bogievogne med deres "kasseformede" tagryttere gav mindelser om firkantede Amerika-kufferter og kaldtes "Trunker".

À propos åbne endeperroner, som politimesteren havde forkærlighed for, så kan jeg vise denne "Grøntrikk":

[image]
Kristiania Sporveisselskab (KSS) motorvogn nr. 32 (Falkenried/UEG 1899, plovvogn i 1923, udr. 1981). Vognen t.h. er "Blåtrikk" nr. 307.

I 1909 lukkede man dog endeperronerne, og i 1923 blev den "Arbeidsvogn" (plovvogn), der i 1927 fik OS nummeret 301 og siden blev motiv på et kort (fundet i Lyngdal 1985) fra "Norsk Sporveis Klubb":

[image]
OS plovvogn nr. 301, ex KSS nr. 32 (Norsk Sporveis Klubb).

Vognen var restaureret færdig som "Grøntrikk" i 1995. Og sådan kunne vi længe fortsætte med de 2-akslede "bysporvogne"; men da jeg nok mest er til HKB og forstadsbanerne, runder jeg af med:

[image]
F.v. ses "Blåtrikk" bivogn KES nr. 347, HKB "Fyrstikkeske" nr. 8 og HKB "gjennomstrømningsvogn" nr. 110.

Bedste hilsener
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Sporveismuseet i Oslo - del 1 (7 fotos)