Svendborg - Fåborg Banen - SFB. Historien og det rullende materiel

Svendborg - Fåborg Banen

Svendborg-Fåborg Banen (SFB) var den sidst anlagte privatbane på Fyn med start i 1916, og nåede kun at være i drift i 38 år, inden den igen blev nedlagt. De private baner på Sydfyn åbnede som følger:
Odense-Svendborg (SFJ): 1876
Ringe-Fåborg Banen (RFB): 1882
Svendborg-Nyborg Banen (SNB): 1897
Ringe-Nyborg Banen (RNB): 1897
Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (ONFJ): 1906

Hvis man før 1916 ville fra Svendborg til Fåborg (eller omvendt), var der flere muligheder. Man kunne sejle med dampskib, man kunne køre med diligence eller man kunne tage toget via Ringe. Togforbindelsen var noget af en omvej; 55 km mod 26 km via landevejen. Togets hastighed var dog væsentlig højere en hestenes - til gengæld var der ofte to timers ventetid i Ringe ved togskifte.
De første planer om en bane mellem Svendborg og Fåborg blev udarbejdet af selskabet bag Svendborg-Nyborg Banen (SNB), der også gerne ville køre til Fåborg, ligesom konkurrenten SFJ gjorde det via Ringe-Fåborg Banen. I 1902 var økonomien i SNB så dårlig, at man valgte at forpagte banen til SFJ og dermed forsvandt ethvert konkurrencemoment. Den eneste større by mellem Svendborg og Fåborg var Vester Skerninge, som i samarbejde med SFJ fik udarbejdet et forslag til en Svendborg-Fåborg bane via Vester Skerninge. Det lykkedes at få banen med i jernbaneloven af 27. maj 1908, men da det kneb med at rejse den tilstrækkelige kapital meddeltes eneretsbevillingen først den 15. juni 1914.

I april 1915 kunne anlægsarbejdet endelig påbegyndes. Jordarbejde, underbygning, broer mv blev overdraget til entreprenørfirmaet H. A. Jørgensen og Lauritz Pedersen, Gentofte. Stationsbygningen i Vester Skerninge blev tegnet af arkitekt Andreas Jensen, Svendborg og opført af tømrermester Carl Nielsen, Fruens Bøge mens de øvrige 5 landstationer blev opført af tømrermester P. Olsen, Vester Skerninge. Stationsbygningen i Svendborg blev udvidet til begge sider med nyt posthus, restauration, perrontunnel mv. ligesom SNB remisen blev udvidet fra 4 til 9 pladser, og SFJ remisen revet ned. Skinnerne kom fra stålværket Union i Dortmund og svellerne fra svenske fyrretræsskove (via imprægneringsanstalten R. Collstrup).
Den samlede længde blev 26,4 km med et maksimalt akseltryk på 11 tons. Hastigheden på den uindhegnede bane blev sat til 45 km/t (dog 75 km/t Katterød-Fåborg).

Den 24. november 1916 kunne indvielsestoget på Svendborg-Fåborg Banen afgå med indbudte gæster, og der blev stoppet ved alle mellemstationer, holdt taler, råbt hurra osv som det nu var tradition. Banen ejedes af Faaborg-Svendborg Jernbaneselskab A/S men var fra begyndelsen forpagtet af Sydfyenske Jernbaner (SFJ).

Svendborg-Fåborg Banen udgik fra stationen i Svendborg, der var fælles med SFJ og SNB. De første 1,7 km fulgte banen SFJ mod øst indtil SFJ drejede mod nord og SFB fortsatte mod øst. Herefter fulgte Kogtved trinbræt (1930-40), Skovsbo trinbræt, Egense station, Ollerup station, Åkilde trinbræt, Vester Skerninge station, Ulbølle station, Vester Åby station, Nakkebølle trinbræt frem til Katterød, der var et trinbræt på Ringe-Fåborg Banen (RFB). Katterød blev opgraderet til station og en stationsbygning blev opført ligesom der blev anlagt læssespor, pakhus mv. På det sidste stykke ind til Fåborg, benyttede SFB-togene Ringe-Fåborg Banens spor. Der blev eksproprieret jord til et kommende 2. spor Katterød-Fåborg, men det kom aldrig. I Fåborg blev sporarealet omlagt, og remise, pakhus, læssevej mv flyttet ligesom der blev anlagt en ny mellemperron.

Da det allerede inden åbningen af SFB var besluttet, at SFJ skulle forpagte og drive banen, var det ikke nødvendigt at indkøbe rullende materiel specifikt til SFB. Der indkøbtes derfor to store 4-koblede tendermaskiner fra Henschel, som SFJ allerede havde 2 af. Disse to nye maskiner kom stort set aldrig til at køre på SNB. Alle 4 maskiner blev i 1949 hhv 1954 til DSB litra DF. I perioden 1916-19 byggede SFJ på sit eget værksted 3 personvogne, 1 postvogn og 1 rejsegodsvogn, der alle fik ejendomsmærket SFB men blev brugt i flæng på alle de sydfyenske baner. Fra vognfabrikken Scandia i Randers blev leveret 10 lukkede godsvogne af almindelig Q-vogns type.
I 1926 indkøbtes en motorvogn med 76 pladser (Kielervogn) fra Scandia i Randers, der blev til SFB MB 2. Sammen med de øvrige søstervogne fra SFJ, kørte de langt de fleste persontog på SFB frem til lukningen. I 1932 indkøbtes endnu en motorvogn, dennegang en dieselvogn fra Triangel i Odense med vognkasse fra Scandia. Den kom til at hedde SFB MD 13 og blev i 1949 - ligesom MB 2 - overtaget af DSB.

Svendborg-Fåborg banen havde i hele sin levetid relativ god trafik, da den gennemløb et tætbefolket landbrugsområde. Da banen var en del af "SFJ-koncernen" var det temmelig svært at udarbejde et præcist regnskab men det ligger fast, at det begyndte at gå ned ad bakke med økonomien i 1930´erne. Anden verdenskrig gav et stort opsving forbi det meste biltrafik blev forbudt, men allerede få år efter krigens ophør, måtte SFJ konstatere, at det ikke var muligt at drive de sydfyenske jernbaner længere. Løsningen blev, at alle baner den 1. april 1949 blev overtaget af DSB herunder rullende materiel, personale osv. For SFB´s vedkommende var det en stakket frist, da DSB valgte at nedlægge Svendborg-Fåborg Banen den 22. maj 1954.

- SFB damplokomotiver
- SFB motorlokomotiver
- SFB person- og rejsegodsvogne
- SFB godsvogne

Læs mere om Svendborg-Fåborg Banen her:
Wikipedia
EVP om SFB
Danske jernbaner

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak